Kraner og mekanisering på Aarhus Havn: Forskelle mellem versioner

Kraner og mekanisering på Aarhus Havn (vis kildekode)

26 bytes tilføjet , 17. juni 2013

m

88

redigeringer

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 Med mekaniseringen i 1920’erne fik man i kullosningen hjælp af kraner, der sænkede en stor spand med plads til ca. et ton kul ned i lasten, som blev fyldt ved håndkraft og derefter hejst over på kajen. Kullosningen blev dog først for alvor effektiv i 1950’erne, da man havde indar-bejdet kranerne i arbejdsgangen. Hvor man før brugte 5-6 dage på at losse et kulskib, kunne man i begyndelsen af 1950'erne klare det samme arbejde på en dag.
-Korn og foderstofselskaberne byggede i løbet af 1920'erne sugeanlæg og siloer på havnen, der effektiviserede håndteringen af bulklaster væsentligt. Aarhus Palmekærnefabrik (i dag Aar-husKarlshamn) eller 'Oliemøllen', som den hed i daglig tale, fik først sugeanlæg i slutningen af 1950'erne, da mange af fabrikkens råstoffer ikke tålte transporten gennem rørene. Indtil da lossede man stadig fabrikkens råstoffer som f.eks. soyabønner og kopra som hidtil.
+Korn og foderstofselskaberne byggede i løbet af 1920'erne sugeanlæg og siloer på havnen, der effektiviserede håndteringen af bulklaster væsentligt. Aarhus Palmekærnefabrik (i dag Aar-husKarlshamn) eller 'Oliemøllen', som den hed i daglig tale, fik først sugeanlæg i slutningen af 1950'erne, da mange af fabrikkens råstoffer ikke tålte transporten gennem rørene. Indtil da lossede man stadig fabrikkens råstoffer som f.eks. soyabønner, palmekerner, jordnødder og kopra som hidtil.
 ===Udviklingen 1950-1990===