88
redigeringer
Havnearbejdere: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Kulturelt set er gruppen af havnearbejdere meget sammensat. Den hårde kerne, der optræder som ’hold’ i mønstringshallen, kan næsten altid forvente arbejde på havnen. Dette er de mere fast tilknyttede havnearbejdere, som ofte i generationer har haft deres gang på havnen. Havnearbejdets løse struktur, hvor folk hyres ind på dagsbasis, har dog også tiltrukket andre mere perifert tilknyttede grupper, der i kortere eller længere tid har tjent deres løn eller suppleret indkomsten med havnearbejde. Ufaglærte, sæsonarbejdere, nytilflyttede landarbejdere, studerende eller håndværkere og søfolk har gennem tiden søgt mod havnen og i kortere eller læn-gere tid fundet arbejde her. Det var dog først og fremmest de faste hold og organiserede i Havnearbejdernes Fagforening, der kunne regne med regelmæssigt arbejde, som kunne opretholde et livsgrundlag. | Kulturelt set er gruppen af havnearbejdere meget sammensat. Den hårde kerne, der optræder som ’hold’ i mønstringshallen, kan næsten altid forvente arbejde på havnen. Dette er de mere fast tilknyttede havnearbejdere, som ofte i generationer har haft deres gang på havnen. Havnearbejdets løse struktur, hvor folk hyres ind på dagsbasis, har dog også tiltrukket andre mere perifert tilknyttede grupper, der i kortere eller længere tid har tjent deres løn eller suppleret indkomsten med havnearbejde. Ufaglærte, sæsonarbejdere, nytilflyttede landarbejdere, studerende eller håndværkere og søfolk har gennem tiden søgt mod havnen og i kortere eller læn-gere tid fundet arbejde her. Det var dog først og fremmest de faste hold og organiserede i Havnearbejdernes Fagforening, der kunne regne med regelmæssigt arbejde, som kunne opretholde et livsgrundlag. | ||
====Boligforhold==== | |||
En typisk havnearbejder omkring 1900 fandt man i øgadekvarteret, hvor 32 pct. af medlemmerne i Havnearbejdernes Fagforening boede i perioden 1903-07. Da pengene var små boede havnearbejderfamilierne som regel i baghuse, kælderlejligheder eller på kvisten. Vand, gas og el var udelukket og familier, typisk med 4-5 børn, boede sammenstuvet i to og treværelses lejligheder. Ud af 57 havnearbejderfamilier i Sjællandsgadekvarteret havde 22 oplevet at miste et eller flere børn som følge af sygdom. | |||
====Stjal af lasten==== | |||
Det var blandt havnearbejderne legitimt at hugge eller ’organisere’, som det hed sig, en spand kartofler, en luns svinekød eller en sæk kul. Man mente, at firmaerne og stevedorerne udnyt-tede havnearbejderne. Hvis der faldt lidt gods i havnearbejdernes lommer, så var der ingen, der led skade ved det. Sammenholdt med havnearbejdernes svære boligkår, deres usikre indtjening og få ejendele, der kunne være på en trækvogn, kan man begynde at forstå, hvorfor havnearbejderne tog af lasten på skibene. Selv om havnearbejderne egentlig tjente en god dagsløn, så gjorde den usikre ansættelse, at det langt fra var nok til at opretholde en normal årsløn set i forhold til andre ufaglærte. Arbejdet kunne være sporadisk og især om vinteren, når isen lukkede mange havne, kunne der opstå akut nød i havnearbejderfamilierne. | |||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
