Kjærbygård: Forskelle mellem versioner

Gården havde siden slutningen af 1300-åerne været en del af [[Alling Kloster]]s besiddelser, men blev i forbindelse med Reformationen i 1536 indlemmet i det danske krongods. Som et led i Frederik II's forsøg på, efter reformationen, at samle det ofte temmelig spredte kirkegods i geografiske homogene enheder, blev Kjærbygård i 1579 mageskiftet. Herefter overgik den til Hans Brun af Kongstedlund. Kjærbygård forblev i Brun-slægten frem til 1595, hvorefter den overgik til slægten Skade og derefter gennem ægteskab til slægten Bielke.  

I 1664 blev herregården overtaget af [[Christian Bielke (1645-1694)]]. Mens han ejede stedet menes hoved-bygningen at være blevet flyttet fra dens oprindelige til dens nuværende placering. Dette skete sandsynligvis i 1680. I 1708 lykkedes det Christian Bielkes efterfølger, broderen [[Otte Bielke (1650-1711)]], at få Kjærbygård ophøjet til stamhus. Gården kom dog ikke til at beholde denne status særlig længe, idet stamhuset blev ophævet igen allerede i 1750 og derefter solgt. Det næste tiår var ejerskabet af Kjærbygård temmelig omskifteligt, idet gården i løbet af disse år blev handlet hele fire gange.  

Den næste slægt der kom til at eje gården gennem flere generationer, blev slægten Secher, som fik den i besiddelse i 1759, da [[Peder Nikolaj Secher (1735-1819)]] købte den. Kjærbygård forblev i slægtens eje frem til omkring 1900, hvorefter den fik mange skiftende ejere, idet den blev købt og solgt temmelig ofte.

Det var i 1770, mens Secher-slægten ejede gården, at den nu stående hovedbygning blev opført. Bygningen er et trefløjet anlæg i én etage, der oprindeligt var opført i egebindingsværk. Senere omkring 1880 undergår Kjærbygårds hovedbygning en gennemgribende ombygning. I forbindelse hermed erstattedes den gamle facades bindingsværksmurer med hvidpudsede grundmure, og den øvrige bygning tilføjedes renæssanceagtige konturer. Ombygningen resulterede i, at facaden til Kjærbygårds hovedbygning endte med at få en stil, der stemte bedre overens med stedets status som herregård.

De oprindelige avlsbygninger var ligesom den oprindelige hovedbygning opført i bindingsværk og tækkede med strå. Bygningerne blev imidlertid ødelagt i forbindelse med en større brand i 1928, og er derfor nu erstattet med grundmurede huse med kamtakkede gavle og eternittag. I slutningen af 1930’erne foretog man endnu en omfattende istandsættelse af gården. I forbindelse med denne renovering foretog man desuden en større omlægning af gårdens haveanlæg.