Anonym

Sophus Gustav Bauditz (1850-1915): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
Linje 8: Linje 8:


===Uddannelse og profession===
===Uddannelse og profession===
Bauditz blev uddannet cand.jur. i 1875, og virkede som assistent ved Højesterets justitskontor, før han blev ansat som lærer – først ved Borgerdydskolen, senere ved Søofficerskolen. I 1881-1896 fungerede han som forstander for Det kgl. Teaters elevskole. Fra 1896 var han skoledirektør for Københavns private skoler og fra 1900 for de kommunale skoler.  
Bauditz blev uddannet cand.jur. i 1875 og virkede som assistent ved Højesterets justitskontor, før han blev ansat som lærer – først ved Borgerdydskolen, senere ved Søofficerskolen. I perioden 1881-1896 fungerede han som forstander for Det Kongelige Teaters elevskole. Fra 1896 var han skoledirektør for Københavns private skoler og fra 1900 for de kommunale skoler.  


===Forfatterskabet===
===Forfatterskabet===
Bauditz udgav sit første værk, Ved Søen og i Skoven (1873), allerede mens han studerede, og ved sin død havde han udgivet adskillige noveller, romaner, skuespil og digte. Flere af hans værker var inspirerede af opvæksten ved faderens garnison, herunder specielt Krøniker fra Garnisonsbyen (1892), der tydeligt foregår i Aarhus, selvom den aldrig nævner byen ved navn. Bauditz' interesse for jagt og naturliv kom også til udtryk i mange af hans fortællinger.  
Bauditz udgav sit første værk, Ved Søen og i Skoven (1873), allerede mens han studerede, og ved sin død havde han udgivet adskillige noveller, romaner, skuespil og digte. Flere af hans værker var inspirerede af opvæksten ved faderens garnison, især bogen Krøniker fra Garnisonsbyen (1892), der tydeligvis foregår i Aarhus, selvom byen aldrig nævnes ved navn. Også Bauditz' interesse for jagt og naturliv kom til udtryk i mange af hans fortællinger.  


Bauditz' bøger var populære i hans samtid, og Berlingske politiske Avertissements-Tidende skrev efter hans død:
Bauditz' bøger var populære i hans samtid, og Berlingskes politiske Avertissements-Tidende skrev efter hans død:
:"''Efter Carit Etlars Død var Sophus Bauditz vel den populæreste Prosaforfatter indenfor [sic] den moderne danske Litteratur. Hans Folkeyndest var stor og berettiget, thi han imødekom det danske Folks dybe Trang til smilende og solgennemskinnet Idyldigtning''"
:"''Efter Carit Etlars Død var Sophus Bauditz vel den populæreste Prosaforfatter indenfor [sic] den moderne danske Litteratur. Hans Folkeyndest var stor og berettiget, thi han imødekom det danske Folks dybe Trang til smilende og solgennemskinnet Idyldigtning''"


2.801

redigeringer