11.546
redigeringer
Vestergade 29: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
De to bygninger blev restaureret i 1977 for [[Aarhus Kommune]] og herefter flyttede [[Aarhus Kunstakademi]] ind i bygningerne. | De to bygninger blev restaureret i 1977 for [[Aarhus Kommune]] og herefter flyttede [[Aarhus Kunstakademi]] ind i bygningerne. | ||
===Lysthuse og havestuer=== | |||
Ejendommen var i sidste halvdel af 1700-tallet ejet af købmand [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)]], som var født i Ans Kro. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1741 og købte i 1745 Vestergade 29. Han varetog forskellige opgaver for byens magistrat og han blev valgt til [[Eligerede borgere i Aarhus|eligeret borger]] i 1753 og var det frem til 1758. | |||
I 1780’erne fik han opført et lysthus i købmandsgårdens have. Det var tre fag kvadratisk i bindingsværk og teglhængt. Lysthuset blev nedtaget og flyttet i 1912, og står i dag i modificeret udgave i [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]s have i [[Den Gamle By]]. | |||
I begyndelsen af 1800-tallet var der fem andre lysthuse alene i Vestergade. I brandtaksationerne dukker de foruden nr. 29 op i nr. [[Vestergade 3|3]], [[Vestergade 9|9]], [[Vestergade 11|11]] og [[Vestergade 21|21]]. Når man ikke havde megen plads til lysthave kunne man da altid lave en ’Haugestue’ ud fra eller i tilknytning til eksisterende bygninger optil haven. Havestuer fandt man i nr. [[Vestergade 31-33|31]], [[Vestergade 39|39]], [[Vestergade 48|48]] og [[Vestergade 49|49]]. I nr. [[Vestergade 29|29]] var der en overgang både havestue og lysthus. | |||
===Ejet af bedemænd og justitsråd=== | |||
Ved arv i 1792 overgik ejendommen til sønnen købmand [[Thyrri Pedersen Bøggild (1754-1838)|Thyrrie Pedersen Bøggild]]. Der var 11 fag egebindingsværk i to etager til Vestergade og langs Grønnegade (Vestre Møllesti) var 21 fag ligeledes egebindingsværk i to etager. Da Thyrrie døde i 1838 var det som graver og bedemand. | |||
I 1804 blev gården overtaget af justitsråd [[Mouritz Hansen Gleerup (1737-1829)]], som havde den til 1820. Han var født i Aalborg. Han var en yngre broder til Frederik Christian Gleerup (1728-1783), der var borgmester i Aarhus fra 1762 til sin død. | |||
Gården kom ved auktion til købmand [[Peder Thomasen Funder (1773-1829)]]. Han var født i Aarhus som søn af en købmand. Funder tog nok borgerskab som købmand i 1801, men det blev som tobaksfabrikant han især var virksom og skabte grundlaget for byens største tobaksvirksomhed. Af andre samtidige større tobaksfabrikanter kan nævnes [[Peder Andersen Grarup|Peder Grarup]] i [[Mejlgade 55]] og [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Phillip Ree]] henne i Vestergade nr. 11. Han lod forhuset ombygge ved bygmester Peter Svane Quist, der i 1821 opførte et smukt empirehus med et afrundet hushjørne. | |||
===Tobaksfabrik=== | |||
Funder var valgt til eligeret borger fra 1815 og var det til sin død. Virksomheden blev overtaget af sønnen tobaksfabrikant [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)]], der senere blev deputeret til Stænderforsamlingen, kongevalgt medlem af den grundlovgivende Rigsdag og kancelliråd. Det var Funders røgtobakker, især typerne ’Jomfru-Tobak’ og ’Anker-Tobak’, der var populære. Efter hans død forsøgte enken, Henriette Judithe Funder, at videreføre virksomheden. Et intermezzo ved premierløjtnant Iver Peder Theodor Quistgaard (1830-1910) lykkedes ikke. | |||
[[Jacob Ernst Schmalfeld|Jacob Ernst Schmalfeld (1820-1918)]] havde i 1846 etableret en tobaksfabrik på [[Store Torv 15]] med skrå- og røgtobakproduktion, og tillige cigarproduktion, hvilket var nyt i Aarhus. Han købte sig i 1870 ind i den Funderske fabrik for derefter i 1875 at overtage den helt. | |||
Da fabrikken ved [[Store Torv]] blev ramt af ildebrand i 1881, valgte Schmalfeld at samle og flytte produktionen til den større virksomhed i Vestergade. Samme måned blev fabrikken her hærget af en større ildebrand. Han fik arkitekt [[Vilhelm Carl Puck (1844-1926)|Vilhelm Carl Puck]] til at lave tegninger til genrejsning af de gamle dele og en ny fabrik i gule sten mod syd. | |||
Schmalfeld omdannede i 1899 virksomheden til et aktieselskab, først med Vilhelm Thuesen som direktør, og derefter i 1925 efterfulgt af sønnen, Kai Thuesen. En overgang var halvdelen af de ansatte store børn. | |||
I 1971 blev Schmalfelds virksomhed overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni, der umiddelbart stoppede produktionen, og dermed var det århusianske tobakseventyr i Vestergade forbi. | |||
===Kunstakademi=== | |||
Bygningskomplekset i Vestergade har siden 1971 huset Aarhus Kunstakademi, der blev etableret 1963 i Studsgade. Aarhus Kommune købte ejendommen i 1974 og istandsatte de to hjørnebygninger i 1977. Disse var blevet fredet i 1924. | |||
== Vestergade 29 på AarhusArkivet == | == Vestergade 29 på AarhusArkivet == | ||
