Anonym

Lisbjergskolen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
1 byte tilføjet ,  20. oktober 2011
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med ''''- Skejby og Terp skoler -''' Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på...')
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''- Skejby og Terp skoler -'''
'''- Skejby og Terp skoler -'''
Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede. Skolen i Lisbjerg og med den skolebygningen kom i begyndelsen af 1740´rne, og den første skoleholder var formentlig en vis Johan Panch, om hvem man ikke ved ret meget. Skolehuset kan derimod beskrives temmelig præcist. Det var på seks fag, og af disse var de to forbeholdt skoleholderen til beboelse, de fire børnene til skolestue. Mod syd var i væggen anbragt nogle små, karmløse vinduer, som ikke kunne åbnes. Gulvet var af stampet ler, og fra gulv til loft skulle der være fire alen. Børnene sad på bænke ved lange borde, og for enden af stuen var der en forhøjning med et bord og en stol til læreren. En sortmalet tavle, en spytbakke og et sandbord til brug for skriveundervisningen skulle der også være plads til. Sognets bønder skulle vedligeholde huset, men – hedder det i skolefundatsen:
Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede. Skolen i Lisbjerg og med den skolebygningen kom i begyndelsen af 1740´rne, og den første skoleholder var formentlig en vis Johan Panch, om hvem man ikke ved ret meget. Skolehuset kan derimod beskrives temmelig præcist. Det var på seks fag, og af disse var de to forbeholdt skoleholderen til beboelse, de fire børnene til skolestue. Mod syd var i væggen anbragt nogle små, karmløse vinduer, som ikke kunne åbnes. Gulvet var af stampet ler, og fra gulv til loft skulle der være fire alen. Børnene sad på bænke ved lange borde, og for enden af stuen var der en forhøjning med et bord og en stol til læreren. En sortmalet tavle, en spytbakke og et sandbord til brug for skriveundervisningen skulle der også være plads til. Sognets bønder skulle vedligeholde huset, men – hedder det i skolefundatsen:
::''”desuagtet skal skoleholderen tilse og handle forsigtigt med døre, vinduer, låse, hængsler og løst inventar, således at dette ikke af uagtsomhed eller ond medfart ødelægges eller forspildes, såfremt han ikke selv vil udbedre og bekoste skaderne”.''
::''”desuagtet skal skoleholderen tilse og handle forsigtigt med døre, vinduer, låse, hængsler og løst inventar, således at dette ikke af uagtsomhed eller ond medfart ødelægges eller forspildes, såfremt han ikke selv vil udbedre og bekoste skaderne”.''
3.652

redigeringer