Aarhus Kommunehospital: Forskelle mellem versioner

'''Aarhus Kommunehospital''' lå langs den østlige side af [[Nørrebrogade]], og blev indviet i 1893. Sidste patient forlod hospitalet i 2019, hvorefter [[Aarhus Universitet]] overtog området.

Kommunehospitalet blev indviet i slutningen af 1893, men den aarhusianske hospitalshistorie begyndte ca. 100 år før, da byens første hospital blev indviet i [[Rosensgade 11]] i 1790. Godt nok havde [[Vor Frue Kloster]] huset et hospital siden reformationen, men hospitaler havde på dette tidspunkt ikke til formål at forsøge at helbrede de syge, men primært give dem lindring, ophold og forplejning. Hospitaler var forbeholdt byens allerfattigste, mens de fleste andre syge blev plejet af kvindelige familiemedlemmer eller private sygeplejere i eget hjem.  

[[Aarhus Amt]] og [[Aarhus Købstadskommune]] drev i fællesskab Aarhus Sygehospital, men Aarhus’ eksplosive vækst i sidste halvdel af 1800-tallet gjorde, at sygehospitalet ikke kunne rumme det stigende antal patienter. Som konsekvens heraf ophørte samarbejdet mellem amtet og kommunen, og amtet byggede sit eget sygehus ([[Aarhus Amtssygehus]]), der kunne indvies ved nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.

Både pladsforhold og faciliteter fortsatte dog med at være en udfordring på hospitalet i Dynkarken, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] besluttede derfor i december 1889 at hyre arkitekt [[Thomas Arboe (1836-1917)|Thomas Arboe]] til at tegne et nyt hospital. Arboe havde fem år tidligere stået bag tegningerne til [[Aarhus Hovedbanegård|byens nye hovedbanegård]], der dog blev nedrevet igen i 1920’erne, da den nuværende hovedbanegårdsbygning blev opført.

   

Aarhus Kommunehospital blev indviet ved Nørrebrogade den 20. oktober 1893 med deltagelse af og taler fra blandt andre borgmester [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Vestergaard]], arkitekt Thomas Arboe (1836-1917), stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]] og overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)]]. De første patienter rykkede først ind 1. november.  

Arboe tegnede en hovedbygning opført i røde mursten med plads til 140 medicinske og kirurgiske patienter og yderligere 60 patienter i to andre bygninger. Et kig på hvilke typer patienter, sengene var bestemt til, viser, hvilke typer sygdomme aarhusianerne kæmpede med i slutningen af 1800-tallet: 32 senge var ved indvielsen forbeholdt difteripatienter, 14 tyfuspatienter, og yderligere 14 var forbeholdt patienter med skarlagensfeber.  

Personalet bestod af overlæge Hans Christian Weis (der senere tog navneforandring til [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)|Christian Weis-Hoff-Rosencrone]]), to reservelæger, fire sygeplejersker, en elev, 14 piger og tre karle.  

Efterhånden som lægevidenskaben udviklede sig, og efterhånden som Aarhus voksende, voksede også kommunehospitalet. I 1896 kunne kommunehospitalet eksempelvis åbne en røntgenafdeling efter, at Jens Christian Daniel Riis samme år havde bragt det første røntgenapparat til Danmark. Christian Riis bragte røntgenapparatet til Danmark fra Paris efter et længere ophold i udlandet.

Den første større forandring på hospitalet kom i 1913, hvor man delte de medicinske og kirurgiske afdelinger i to separate afdelinger. Derudover overflyttede man de epidemiske patienter til [[Marselisborg Hospital]], der blev indviet samme år.  Fem år senere blev en ny bygning opført til de medicinske patienter, mens hospitalet i 1923 fik en selvstændig tuberkuloseafdeling, der over de næste år blev udvidet flere gange.

I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en omfattende udvidelse af kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], og over de næste årtier blev flere nye afdelinger opført. Den første af C.F. Møller og Kay Fiskers bygninger, som stod færdig, var radiologisk afdeling, der blev påbegyndt i 1933 og stod færdig i 1935.