21
redigeringer
Toldbygningen (1898-1995): Forskelle mellem versioner
→Et hus formet som et byvåben
| Linje 7: | Linje 7: | ||
==Et hus formet som et byvåben== | ==Et hus formet som et byvåben== | ||
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns enestående hus. | Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns enestående hus. | ||
Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Hav-negade og havnens store midterbassin. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. | Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Hav-negade og havnens store midterbassin. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere byens våben. | ||
==Frilagre og elevatorer== | ==Frilagre og elevatorer== | ||