4.084
redigeringer
Hans Gundorph Jensen (1807-1871): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Hans Gundorph Jensen (1807-1871) (vis kildekode)
Versionen fra 26. nov. 2024, 09:59
, 26. november 2024ingen redigeringsopsummering
m (→Politik) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Fil:Gravsten Gundorph.jpg|350px|thumb|right|Hans Gundorph Jensens, Ane Kirstine Jensen f. Møllers og Theodor Emanuel Jensens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:Gravsten Gundorph.jpg|350px|thumb|right|Hans Gundorph Jensens, Ane Kirstine Jensen f. Møllers og Theodor Emanuel Jensens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Hans Gundorph Jensen''' var prokurator, kammerråd og senere kancelliråd i Aarhus samt medlem af [[Borgerrepræsentationen]] fra ca. 27. januar 1862 til 22. marts 1866. Desuden var han borgerlig [[Aarhus Byråd|rådmand]] fra 22. marts 1866 til 1868 og byens [[Højestbeskattede|højest beskattede borger]] i 1862-1866. | '''Hans Gundorph Jensen''' (født den 25. februar 1807 i Torup sogn, Aalborg amt, død den 22. januar 1871 i Aarhus) var prokurator, kammerråd og senere kancelliråd i Aarhus samt medlem af [[Borgerrepræsentationen]] fra ca. den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Desuden var han borgerlig [[Aarhus Byråd|rådmand]] fra den 22. marts 1866 til 1868 og byens [[Højestbeskattede|højest beskattede borger]] i 1862-1866. | ||
Han var søn af arvefæster Andreas Jensen og hustru Maren Gundorph. | |||
Gift i Viborg den 14. maj 1833 med [[Ane Kirstine Jensen (1812-1890)|Ane Kirstine Jensen]], født Møller, (født den 5. marts 1812 i Viborg, død den 11. november 1890 i København), datter af overretsprokurator Christian Nielsen Møller og hustru Elisabeth Ester Nielsen. Sammen med Ane Kirstine Jensen fik Hans Gundorph Jensen sønnerne cand.jur., højesteretsdommer [[Gottlieb Andreas Jensen (1838-1921)|Gottlieb Andreas Jensen]] og student [[Theodor Emanuel Jensen (1840-1862)|Theodor Emanuel Jensen]], der døde som 21-årig, og hvis navn står på forældrenes gravsten i [[Rådhusparken]]. | |||
Gift i Viborg den 14. maj 1833 med [[Ane Kirstine Jensen (1812-1890)|Ane Kirstine Jensen]], | |||
===Offentlige liv=== | ===Offentlige liv=== | ||
Hans Gundorph Jensen startede med at være skriver på Lindenborg godskontor, derefter var han ansat på stiftamtmandens kontor, der lå i Viborg. Men i 1829 besluttede han at rejse til København, hvor han i 1830 tog dansk juridisk eksamen med bedste karakter. | Hans Gundorph Jensen startede med at være skriver på Lindenborg godskontor, derefter var han ansat på stiftamtmandens kontor, der lå i Viborg. Men i 1829 besluttede han at rejse til København, hvor han i 1830 tog dansk juridisk eksamen med bedste karakter. | ||
I København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller, hvis fader, [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] | I København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller, hvis fader, [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)|Jens Paludan-Müller]] i 1831 blev udnævnt til biskop i Aarhus. De foreslog i denne forbindelse, at Jensen kunne blive amanuensis hos biskoppen og samtidig være fuldmægtig hos stiftsøvrigheden. Jensen rejste derfor til Aarhus, men da biskoppen døde, mistede Jensen også sit arbejde. | ||
Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor, kammerråd i 1844, prøveprokurator ved underretterne i Aalborg Amt i 1845 og ved underretten i [[Aarhus Stift]] i 1848. | Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor, kammerråd i 1844, prøveprokurator ved underretterne i Aalborg Amt i 1845 og ved underretten i [[Aarhus Stift]] i 1848. | ||
===Politik=== | ===Politik=== | ||
Hans Gundorph Jensen sad i | Hans Gundorph Jensen sad i borgerrepræsentationen fra den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Han var borgerlig rådmand fra den 22. marts 1866 til 1868, hvor stillingen blev bortskaffet. Han var Aarhus' højestbeskattede borger i 1862-1866, og under borgmester Hertz' fravær i 1861 var Jensen konstitueret i embedet. | ||
Som medlem af byens råd blev han under [[Besættelsen af Aarhus i 1864]] en kort tid ført bort af | Som medlem af byens råd blev han under [[Besættelsen af Aarhus i 1864]] en kort tid ført bort af preusserne. Det skete under en gidseltagning af ti af byens førende indbyggere for en betaling på 2.000.000 rigsdaler, som den tyske besættelse havde krævet som krigskontribution. Gidslerne slap dog fri uden at lide overlast, efter de havde været indespærret i rådhusstuen i nogle dage og en tur i Horsens. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ||
| Linje 46: | Linje 44: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
*[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 104-105] | *[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 104-105] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] | [[Kategori: Politik]] | ||
[[Kategori: Lovgivning & jura]] | [[Kategori: Lovgivning & jura]] | ||
