2.665
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|right|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner|Sabroes fabrikker]] i 1959.]] | [[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|right|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner|Sabroes fabrikker]] i 1959.]] | ||
'''H.C. Hansen''' ( | '''Hans Christian Svane Hansen''' - bedst kendt som '''H.C. Hansen''' - (født den 8. november 1906 i Aarhus, død den 19. februar 1960 i København) var statsminister fra den 1. februar 1955 til den 19. februar 1960. | ||
Gift i 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]] og halvbror til [[Johannes Marius Sperling (1899-1980)|Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen. | |||
====Ungdom i Aarhus==== | ====Ungdom i Aarhus==== | ||
H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23, hvor hans senere kollega [[Hans Hedtoft]] voksede op. | H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23, hvor hans senere kollega (og forgænger som statsminister) [[Hans Hedtoft]] voksede op. | ||
H.C. Hansen kom på [[Samsøgades Skole]], og selv om han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han som mange andre børn fra trange kår taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på [[Tangen]] 2 (nu Klostertorv) ved Guldsmedgade. | |||
I lærlingetiden blev H.C. Hansen fagligt aktiv og medlem af [[Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus]]. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge, han uddannede, blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland. | I lærlingetiden blev H.C. Hansen fagligt aktiv og medlem af [[Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus]]. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge, han uddannede, blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland. | ||
Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til | Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DSU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DSU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og han blev da også i 1929 valgt til (lønnet) sekretær i DSU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DSU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med. | ||
====Politikeren==== | ====Politikeren==== | ||
H.C. Hansen blev bestyrelsesmedlem i den lokale | H.C. Hansen blev bestyrelsesmedlem i den lokale DSU-ledelse i Aarhus i 1924. Landssekretær i DSU i perioden 1929–1933 og formand i 1933-1937. Indvalgt i Folketinget i 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) i 1937. Han afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post, han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen blev han medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev H.C. Hansen finansminister, en plads, han også bestred fra 1947–1950. Han blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960. | ||
Som politiker og statsmand huskes H.C. Hansen bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949 samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket bl.a. kom til udtryk ved indførelsen af | Som politiker og statsmand huskes H.C. Hansen bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) i 1949 samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket bl.a. kom til udtryk ved indførelsen af folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 (i modstrid med dansk retsopfattelse og egne valgplakater) med til at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord, da Grønland dengang var et amt under Danmark. | ||
====Flere strenge==== | ====Flere strenge==== | ||
Linje 28: | Linje 28: | ||
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | *Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | ||
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | *Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | ||
[[Kategori: Embedsmænd]] | [[Kategori: Embedsmænd]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] |