Hans Christian Svane Hansen (1906-1960): Forskelle mellem versioner

'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra den 1. februar 1955 til den 19. februar 1960.  

Født den 8. november 1906 i Aarhus og død den 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]] og halvbror [[Johannes Marius Sperling (1899-1980)|Johannes Marius Sperling]]. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.   

H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i [[Sjællandsgade]] 120, senere boede han med forældre og fire søskende i [[Falstersgade]] 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra [[Lollandsgade]] 23, hvor hans senere kollega [[Hans Hedtoft]] voksede op.  

Han kom i [[Samsøgades Skole]], og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han som mange andre børn fra trange kår taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på [[Tangen]] 2 (nu Klostertorv) ved Guldsmedgade.  

Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og han blev da også i 1929 valgt til (lønnet) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.

H.C. Hansen blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933 og formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Han afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post, han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen blev han medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev H.C. Hansen finansminister, en plads, han også bestred fra 1947–1950. Han blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.

Som politiker og statsmand huskes H.C. Hansen bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949 samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket bl.a. kom til udtryk ved indførelsen af Folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 med til (i modstrid med dansk retsopfattelse og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord, da Grønland dengang var et amt under Danmark.