Anonym

Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ===")
No edit summary
 
Linje 13: Linje 13:
[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg|350px|thumb|right|Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]]
[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg|350px|thumb|right|Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]]


'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt kun som '''Sophus Birck''' - var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade|det gamle Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade]].
'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt kun som '''Sophus Birck''' - (født den 19. november 1835 i København, død den 1. oktober 1900 i Aarhus) var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade|det gamle Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade]].


Født 19. november 1835 i København, død 1. oktober 1900 i Aarhus.
Han var søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.


Søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.
Gift den 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.  
 
Gift 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.  


===Købmand===
===Købmand===
Linje 26: Linje 24:
Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.
Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.


I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning.
I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning.


Desuden ser det ud til, at han beholdte han sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en [[Aarhus vejviser|vejviser og adressebog for Aarhus]]. Han var også medstifter af [[Jyllands-Posten]] og forfattede flere litterære værker og teaterstykker.
Desuden ser det ud til, at han beholdt sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en [[Aarhus vejviser|vejviser og adressebog for Aarhus]]. Han var også medstifter af [[Jyllands-Posten]] og forfattede flere litterære værker og teaterstykker.


===Teaterejer===
===Teaterejer===
Udover at drive sine forretninger stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade|det daværende Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]]. I 1871 købte han teatret af [[Parmo Petersen]] og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer.
Udover at drive sine forretninger stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade|det daværende Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]]. I 1871 købte han teatret af [[Parmo Petersen]] og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet 'Svedekassen', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer.


Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det ikke kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.
Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det ikke kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.
Linje 37: Linje 35:
Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]]. Det  markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en [[Postpalæet|post- og telegrafbygning]] på grunden.
Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]]. Det  markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en [[Postpalæet|post- og telegrafbygning]] på grunden.


Den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde den 1. oktober 1900, blot få uger efter indvielsen.
Den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med de første teaterforestillinger: Erasmus Montanus og Prinsessen på ærten. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, idet han døde den 1. oktober 1900, blot få uger efter indvielsen.


I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod det om ham, at han var ''"en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."''
I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod der om ham, at han var ''"en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."''


=== Se også ===
=== Se også ===
2.891

redigeringer