2.949
redigeringer
Harboe Meulengracht (1767-1853): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Harboe Meulengracht (1767-1853) (vis kildekode)
Versionen fra 7. nov. 2024, 10:42
, 7. november 2024ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Harboe Meulengracht.jpg|350px|thumb|right|Købmand Harboe Meulengracht]] | [[Fil:Harboe Meulengracht.jpg|350px|thumb|right|Købmand Harboe Meulengracht]] | ||
'''Harboe Meulengracht''' var storkøbmand, skibsreder, agent og justitsråd i Aarhus | '''Harboe Meulengracht''' (født den 10. februar 1767 i Aarhus, død den 27. maj 1853 i Aarhus) var storkøbmand, skibsreder, agent og justitsråd i Aarhus. | ||
Slægten Meulengracht kom til Danmark med silkevæver Hans v. Meulengracht der indvandrede til København fra de spanske Nederlande formentlig omkring 1585. Gennem to kvindeled er navnet gået videre til den nuværende slægt. | Slægten Meulengracht kom til Danmark med silkevæver Hans v. Meulengracht der indvandrede til København fra de spanske Nederlande formentlig omkring 1585. Gennem to kvindeled er navnet gået videre til den nuværende slægt. | ||
Harboe | Harboe Meulengrachts købmandsgård er bevaret som "Meulengrachts Palæ" på [[Lille Torv 2]]. | ||
Han var søn af [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)|Lars Christian Meulengracht]], ejer af [[Aarhus Mølle]], Hasle, og [[Marie Madsdatter Brøchner Galthen]]. | |||
Gift med [[Maren Jensdatter Schmidt]] (ca. 1769-1844) i 1792, datter af købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)]] og [[Margrete Kårsberg]] (eller Kaarsberg). To år senere blev han svoger til købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)]], da Peder giftede sig med Marens søster [[Dorothea Sophie Schmidt]] (1776-1850). De to svogre drev handel sammen indtil 1794. | Gift med [[Maren Jensdatter Schmidt]] (ca. 1769-1844) i 1792, datter af købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)]] og [[Margrete Kårsberg]] (eller Kaarsberg). To år senere blev han svoger til købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)]], da Peder giftede sig med Marens søster [[Dorothea Sophie Schmidt]] (1776-1850). De to svogre drev handel sammen indtil 1794. | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
10) Peder Henrik Meulengracht (1810-1811). | 10) Peder Henrik Meulengracht (1810-1811). | ||
Desuden var Harboe Meulengracht bedstefar til blandt andre premierløjtnant [[Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864)|Frederik Wilhelm Meulengracht]] og bryggeriejer [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Lars Christian Meulengracht]]. | |||
Harboe Meulengracht og hans hustru Maren kunne i 1842 fejre guldbryllup. En begivenhed [[Aarhuus Stiftstidende]] dækkede: | |||
Harboe Meulengracht og Maren kunne i 1842 fejre guldbryllup. En begivenhed [[Aarhuus Stiftstidende]] dækkede: | |||
: ''I dag fejredes her, med ligesaa almidelig som uskrømmet Deltagelse, en Fest, som i Ordets ædleste Betydning fortjener Navn af en Borgerfest, skjønt den laante sin største Glans af Familielivets stille Lykke. Det var i dag 50 Aar siden vor højtagtede Medborger Hr. Agent Meulengracht indtrådte i ægteskabelig Forbindelse med den ædle Quinde, som endnu forskønner hans Livs Aften og af denne huslige Højtid blev snart en off. da alle kappedes om at bevidne Jubelparret deres Deeltagelse i en saa sjælden Lykke. Alt i den tidlige Morgenstund forkyndtes Festen med Musik, Kanonskud og Flagning, hvorefter fulgte Gratulationer etc. I [[Polyhymnia]]s store smukke Locale var en festlig Diner af Borgere og Embedsmænd, hvorved efter Taler og Sange udbragtes Ønsker, som Himlen ville bønhøre!'' | : ''I dag fejredes her, med ligesaa almidelig som uskrømmet Deltagelse, en Fest, som i Ordets ædleste Betydning fortjener Navn af en Borgerfest, skjønt den laante sin største Glans af Familielivets stille Lykke. Det var i dag 50 Aar siden vor højtagtede Medborger Hr. Agent Meulengracht indtrådte i ægteskabelig Forbindelse med den ædle Quinde, som endnu forskønner hans Livs Aften og af denne huslige Højtid blev snart en off. da alle kappedes om at bevidne Jubelparret deres Deeltagelse i en saa sjælden Lykke. Alt i den tidlige Morgenstund forkyndtes Festen med Musik, Kanonskud og Flagning, hvorefter fulgte Gratulationer etc. I [[Polyhymnia]]s store smukke Locale var en festlig Diner af Borgere og Embedsmænd, hvorved efter Taler og Sange udbragtes Ønsker, som Himlen ville bønhøre!'' | ||
===Storkøbmanden Meulengracht=== | ===Storkøbmanden Meulengracht=== | ||
Harboe Meulengracht tog borgerskab i Aarhus som købmand 18. august 1794. | Harboe Meulengracht tog borgerskab i Aarhus som købmand den 18. august 1794. | ||
Som købmand solgte han førsteklasses isenkram. Han optog sønnen i forretningen, som nu hed H. Meulengracht & Søn. Det var hos Meulengracht, den senere storkøbmand, [[Hans Broge (1822-1908)]], kom i handelslære som 15-årig. | Som købmand solgte han førsteklasses isenkram. Han optog sønnen i forretningen, som nu hed H. Meulengracht & Søn. Det var hos Meulengracht, den senere storkøbmand, [[Hans Broge (1822-1908)]], kom i handelslære som 15-årig. | ||
Meulengrachts skibe sejlede både oversøisk og på hvalfangst ved Grønland. Meulengracht ejede blandt andet briggen, ”Thetis”, som var byens stolthed og blev brugt til hvalfangsterne. Den kom tilbage med lasten fuld af trannet kød, som var ildelugtende, og det blev forarbejdet på Meulengrachts trankogeri uden for byen. Gennem denne produktion kunne Meulengracht tjene godt på, at (gade | Meulengrachts skibe sejlede både oversøisk og på hvalfangst ved Grønland. Meulengracht ejede blandt andet briggen, ”Thetis”, som var byens stolthed og blev brugt til hvalfangsterne. Den kom tilbage med lasten fuld af trannet kød, som var ildelugtende, og det blev forarbejdet på Meulengrachts trankogeri uden for byen. Gennem denne produktion kunne Meulengracht tjene godt på, at (gade)belysningen endnu for en stor del bestod af tranlamper. | ||
I 1825 led Thetis ”et lykkeligt skibbrud”, da det kom hjem efter | I 1825 led Thetis ”et lykkeligt skibbrud”, da det kom hjem efter ti års fragtsejlads. På grund af voldsom storm havde skibet mistet anker og tov. Men der kom et nyt ud til skibet, inden en ny storm drev det ud på havet, hvor det meget heldigt kom til at stå fast imellem nogle sandbanker ved batteriet tæt uden for Middelgades Port, hvor det stod uden skade af betydning. "I dag strømmer en Mængde Mennesker derud for at see det lykkelige Skibbrud", kunne man læse i avisen. | ||
Men andre gange gik det mindre godt for den store handelsmand. Der berettedes eksempelvis om skibsforlis i Aarhus Stiftstidende i 1807: ”Atter har det Uheld været min Lod: at den gamle Skipper Jens Rasmussen Halling (som med min Jagt var bestemt til vor lidende Hovedstad for største Deelen ladet med Smør) total er forliist paa Hesseløen den 8. denne Maaned... Den 7/8 Deel af Ladningen var for min Regning og Resten for Medborgere her paa Stedet... Kun en Mand af de 4 reddedes - af en Englænder..” | Men andre gange gik det mindre godt for den store handelsmand. Der berettedes eksempelvis om skibsforlis i Aarhus Stiftstidende i 1807: ”Atter har det Uheld været min Lod: at den gamle Skipper Jens Rasmussen Halling (som med min Jagt var bestemt til vor lidende Hovedstad for største Deelen ladet med Smør) total er forliist paa Hesseløen den 8. denne Maaned... Den 7/8 Deel af Ladningen var for min Regning og Resten for Medborgere her paa Stedet... Kun en Mand af de 4 reddedes - af en Englænder..” | ||
