Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963) i sin karrieres efterår. Fotograf [[Waldemar Riis Knudsen]], 1946.]]
[[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963) i sin karrieres efterår. Fotograf [[Waldemar Riis Knudsen]], 1946.]]
Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]] fra 1925.
'''Johanne Kirstine Hjersing Berg''' (født i Aalborg den 21. maj 1883, død i Aarhus den 13. februar 1963) var overbetjent og medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]] fra 1925.


Født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).
Hun var datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, født Larsen, (1842-1920).


Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.
Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.
Linje 9: Linje 9:


==== Bergs liv før [[Aarhus Politi]] ====
==== Bergs liv før [[Aarhus Politi]] ====
Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.
Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere ti års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.


Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening. Hun sad i forretningsudvalget for AOF og var medlem af midtkredsens partiforening og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse|Hjælpekassen]] 1921-25.
Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening. Hun sad i forretningsudvalget for AOF og var medlem af midtkredsens partiforening og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse|Hjælpekassen]] 1921-25.


==== Ben i næsen ====
==== Ben i næsen ====
Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre, angreb som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.
Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten den 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer idéen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre, angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.


Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse, men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.
Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse, men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt - så vidt det lod sig gøre - småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.


Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.
Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.
Linje 36: Linje 36:
På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.
På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.


[[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] under byrådsmøde 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]].]]
[[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] under byrådsmøde den 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]].]]
==== Ven af Stauning ====
==== Ven af Stauning ====
Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i Aarhus Byråd for [[Socialdemokratiet]]. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].
Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i Aarhus Byråd for [[Socialdemokratiet]]. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].


Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.
Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25-års jubilæum som politibetjent.


Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.
Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn, men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.


== Kilder og litteratur ==
== Kilder og litteratur ==
4.084

redigeringer