Jacob Christian Kjær (1860-1922): Forskelle mellem versioner

'''Jacob Christian Kjær''', også kendt som "Diamant Kjær", var restauratør og direktør i Aarhus, hvor han i perioden 1888-1901 drev [[Aarhus Varieté-Salon]] i [[Mindegade]] sammen med sin mor Dorthea Kjær.

 

Søn af [[Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888)]] og Dorthea Hoff (1838-). Jacob Christian Kjær blev født, inden ægteskabet blev indgået, og fik oprindeligt navnet Jacob Christian Balle. I dåbsattesten anførtes det, at "Som Barnefader blev udlagt Søren Poulsen Kjær af Balle". Efter ægteskabets indgåelse fik sønnen efternavnet Kjær.

Hans karriere startede i de små, da han i 1880'erne arbejde som "opvarter" for sin far, der ejede [[Hotel Jylland]]. Faderen havde  indrettet en dansesal og teater på hotellet, og den separate del de til sammen udgjorde, kaldte han for ”Etablissement National”. Her kunne man se teaterstykker og koncerter for 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det var formodentlig her, at Kjær fik smag for underholdningsbranchen, for selvom Hotel Jylland lukkede ved faderens død i 1888, fortsatte han sin karriere i samme spor.

Det fik dog en ende, for Øjet kunne ikke blive ved med at klare sig. Efter han måtte lukke sin varieté i Mindegade, flyttede Kjær i 1901 til Helsingør, hvor han drev en sommervarieté kaldet "Sommerlyst". Det begyndte dog igen at gå ned af bakke for Kjær, som blandt andet blev anholdt for at være stukket af fra en hotelregning i Roskilde.

Det varede ikke længe, før han igen heller oplevede tilbagegang og måtte skifte Sommerlyst ud med et arbejde som overkelner ved Birkerød Kro. I 1909 kunne man læse i Isefjordsposten, at han her skulle være ''"trivelig af Korpus som tidligere, men 'Diamanterne' er væk."''

Senere skiftede han posten som overkelner ud med at arbejde som almindelig kelner ved Strandmøllekroen nord for København - en stilling han beholdte frem til sin død. På trods af faldet i rang fra tidligere direktør til kelner, var Kjær tilsyneladende både eftertragtet og tilfreds. I 1917 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at ''"han vel ikke har en saa straalende Nutid som hans Fortid var, men han bader sig dog fremdelen i Solskinnet af de mange fornemme Venner, der søger i Privatbil til Strandmøllekroen for at blive opvartet af Hr. Kjær."'' Ligeledes kunne man i 1920 læse i Aftenbladet fra København, at han var i byen ''"for at konferere med forskellige større Restauratører, der har ønsket at knytte den celebre Overkellner og Serveringskunstner til deres Etablissementer."'' Om der var pyntet på sandheden, er i dag svært at sige.