Schalburgtage på Aarhus Teater: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Schalburgtage på Aarhus Teater (vis kildekode)

Versionen fra 24. okt. 2024, 09:09

3 bytes tilføjet , 24. oktober 2024

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.209

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:BOMB 4,1.jpg|300px|thumb|right|Regissørens dagbogsnotat onsdag d. 21. februar 1945. Foruden angivelser af prøvetidspunkter på ”Den glade Enke” er tilføjet de fem ord: ” – og saa bombede de Teatret!” (Aarhus Teaters Arkiv)]]
+[[Fil:BOMB 4,1.jpg|300px|thumb|right|Regissørens dagbogsnotat onsdag den 21. februar 1945. Foruden angivelser af prøvetidspunkter på ”Den glade Enke” er tilføjet de fem ord: ” – og saa bombede de Teatret!” (Aarhus Teaters Arkiv)]]
 [[Aarhus Teater]] blev – som resten af Danmark – rystet ved tyskernes [[Den tyske besættelse|besættelse]] i april 1940.
-Igennem de følgende år mærkede teatret de vanskelige, utrygge og knappe tider, men fortsatte alligevel med at opføre forestillinger. Dråben, der fik bægeret til at flyde over og Aarhus Teater til at aflyse en forestilling, kom ikke før næsten til sidst i Besættelsestiden. Det skete, da nazisterne begyndte at lave de såkaldte Schalburgtage, dvs. terrorangreb mod civile mål, som hævn for modstandsbevægelsens angreb på besættelsesmagten. Aarhus blev hårdt ramt, og om natten den 22. februar 1945 ramte en bombe Aarhus Teaters facade mod [[Bispetorvet]] og smadrede bl.a. forhallen, billetkontoret og foyeren (buegangen).
+Igennem de følgende år mærkede teatret de vanskelige, utrygge og knappe tider, men fortsatte alligevel med at opføre forestillinger. Dråben, der fik bægeret til at flyde over og Aarhus Teater til at aflyse en forestilling, kom ikke før næsten til sidst i Besættelsestiden. Det skete, da nazisterne begyndte at lave den såkaldte schalburgtage, dvs. terrorangreb mod civile mål, som hævn for modstandsbevægelsens angreb på besættelsesmagten. Aarhus blev hårdt ramt, og om natten den 22. februar 1945 ramte en bombe Aarhus Teaters facade mod [[Bispetorvet]] og smadrede bl.a. forhallen, billetkontoret og foyeren (buegangen).
 Det var dagen før generalprøven på ”Den Glade Enke” med Else-Marie og Hans Kurt som gæstespillere i hovedrollerne, men forestillingen måtte nu aflyses resten af sæsonen. Få aftener efter optrådte det sagnomspundne par dog i en matiné i [[Regina-Teatret]], hvor pengene gik til personalet på Aarhus Teater. Tillige sikrede bestyrelsen med et beløb på 60.000 kr., at alle kunne få fuld løn sæsonen ud.
-Ved hjælp af arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] stod [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] teater genopbygget og smukt restaureret allerede ved den første sæsonåbning efter krigen, som blev opført d. 2. september 1945. Og da man i marts 1946 endelig havde premiere på ”Den Glade Enke” var det med fuldt hus og udsolgt til samtlige 65 forestillinger.
+Ved hjælp af arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] stod [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] teater genopbygget og smukt restaureret allerede ved den første sæsonåbning efter krigen, som blev opført den 2. september 1945. Og da man i marts 1946 endelig havde premiere på ”Den Glade Enke” var det med fuldt hus og udsolgt til samtlige 65 forestillinger.
 == Kilder og litteratur ==