3.058
redigeringer
Johannes Kabell (1783-1855): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg|350px|thumb|right|Tegning af Aarhus Domkirke fra samme år som Johannes Kabells død. Ukendt kunstner, 1855.]] | [[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg|350px|thumb|right|Tegning af Aarhus Domkirke fra samme år som Johannes Kabells død. Ukendt kunstner, 1855.]] | ||
'''Johannes Kabell''' var organist ved [[Aarhus Domkirke]] i perioden 1833-1847 og kantor ved [[Vor Frue Kirke|Aarhus Vor Frue Kirke]]. | '''Johannes Kabell''' (født den 2. december 1783 i Aarhus, død den 13. september 1855 i Aarhus) var organist ved [[Aarhus Domkirke]] i perioden 1833-1847 og kantor ved [[Vor Frue Kirke|Aarhus Vor Frue Kirke]]. | ||
Han var søn af skomagermester og stadstambur i Aarhus, Christopher Sørensen Kabell og hustru Martha Hansdatter Kabell, født Müller. Sammen fik de otte børn. De var fattige, men Johannes Kabell og hans tre ældre brødre blev alligevel alle studenter fra [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]]. Mens brødrene efterfølgende læste teologi, kastede Johannes Kabell sig over et liv inden for musikken. Den ene af hans brødre, [[Peder Kabell (1780-1812)|Peder Kabell]], kom dog også i berøring med musikkens verden, da han var kantor og kordegn ved Aarhus Domkirke i 1808-1812. | |||
Allerede inden faderen døde i 1822, havde Johannes Kabells forældre mistet fire af deres sønner og en datter. Moderen døde i 1826. | Allerede inden faderen døde i 1822, havde Johannes Kabells forældre mistet fire af deres sønner og en datter. Moderen døde i 1826. | ||
===Liv og karriere=== | ===Liv og karriere=== | ||
Kabell blev student i Aarhus 1803 og derefter ansat som kantor – og fik dermed ansvaret for at lede musikken under gudstjenesterne – i Aalborg. Her blev hans sangtalent som tenor opdaget, og han blev hentet til Det Kgl. Teater i København. Her var han i | Kabell blev student i Aarhus 1803 og derefter ansat som kantor – og fik dermed ansvaret for at lede musikken under gudstjenesterne – i Aalborg. Her blev hans sangtalent som tenor opdaget, og han blev hentet til Det Kgl. Teater i København. Her var han i perioden 1811-14 og debuterede i syngestykket ”Høstgilde” i 1812. Hans sangtalent fejlede ikke noget, men han var alt for kejtet på scenen. Han har nok selv vidst, at den var gal, for han tog selv sin afsked fra teatret for at vende tilbage til Aarhus. | ||
I 1815 blev Johannes Kabell kantor ved [[Vor Frue Kirke]], et | I 1815 blev Johannes Kabell kantor ved [[Vor Frue Kirke]], et hverv, han overtog fra den senere så kendte skuespiller [[Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861)|Christen Niemann Rosenkilde]]. Få år senere blev han fastansat som kantor og senere organist ved [[Aarhus Domkirke]], hvortil han også leverede oratorier og kantater. Desuden blev var ansat som sanglærer ved Katedralskolen i næsten 30 år fra 1816 til 1845 og skulle efter sigende have været den dygtigste i Aarhus. Johannes Kabells stilling ved Katedralskolen var meget passende, for i denne periode foretog eleverne fra Katedralskolen og borgerskolen sangopvartningen i kirkerne. | ||
Johannes Kabell gav også privat sang- og klaverundervisning, og gennem årene averterede han flere i avisen med tilbud om undervisning i | Johannes Kabell gav også privat sang- og klaverundervisning, og gennem årene averterede han flere gange i avisen med tilbud om undervisning i sit private hjem. Gennem annoncerne kan man desuden følge, hvordan han flyttede rundt i byen: I 1815 boede han i købmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaards]] gård i [[Studsgade]]. Tidligere havde han boet i [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|stiftamtmand Güldencrones]] gård bag Klostret. Fra 1818 havde han et lille hus på [[Volden 9]]. | ||
I 1847 tog Johannes Kabell sin afsked som domorganist. I Aarhus var man ganske enige om, at man blev nødt til at finde en "særdeles duelig efterfølger", fordi Kabell havde "forvænnet menigheden" med sit fremragende orgelspil. | I 1847 tog Johannes Kabell sin afsked som domorganist. I Aarhus var man ganske enige om, at man blev nødt til at finde en "særdeles duelig efterfølger", fordi Kabell havde "forvænnet menigheden" med sit fremragende orgelspil. | ||
===Stærkt beundret i Aarhus=== | ===Stærkt beundret i Aarhus=== | ||
Johannes Kabell var højt anskrevet og beundret i byen. Foruden at komponere gav han koncerter og deltog i [[Polyhymnia|Polyhymnias]] musikalske arrangementer. Som komponist var han mest kendt for at skrive musikken til sangen ”Dybt under Nordens Himmel” med tekst af rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]. Sangen var en fædrelandssang, som i Aarhus Stiftstidende blev kaldt ”vor nationalsang”, fordi aarhusianerne blev så glade for den. Teksten startede med versene: | Johannes Kabell var højt anskrevet og beundret i byen. Foruden at komponere gav han koncerter og deltog i [[Polyhymnia|Polyhymnias]] musikalske arrangementer. Som komponist var han mest kendt for at skrive musikken til sangen ”Dybt under Nordens Himmel” med tekst af rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]. Sangen var en fædrelandssang, som i [[Aarhus Stiftstidende]] blev kaldt ”vor nationalsang”, fordi aarhusianerne blev så glade for den. Teksten startede med versene: | ||
: Dybt under Nordens Himmel <br>Et Folk paa Sletten boer; <br>Kun liden er dets Vrimmel, <br>Dog er dets Lykke stor. <br>I dunkle Bøgetelte <br>Det hilser Vaarens Lyst, <br>Og hvide Bølger vælte <br>Sig mod dets grønne Kyst. | : Dybt under Nordens Himmel <br>Et Folk paa Sletten boer; <br>Kun liden er dets Vrimmel, <br>Dog er dets Lykke stor. <br>I dunkle Bøgetelte <br>Det hilser Vaarens Lyst, <br>Og hvide Bølger vælte <br>Sig mod dets grønne Kyst. | ||
| Linje 43: | Linje 41: | ||
===Testamente og eftermæle=== | ===Testamente og eftermæle=== | ||
[[Fil:Gravsten Johannes Kabell.jpg|350px|thumb|right|Johannes Kabells gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:Gravsten Johannes Kabell.jpg|350px|thumb|right|Johannes Kabells gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Johannes Kabell døde i Aarhus i 1855. Han blev aldrig gift og fik ingen børn. | Johannes Kabell døde i Aarhus i 1855. Han blev aldrig gift og fik ingen børn. Sin arv testamenterede han som gaver og legater til blandt andet Katedralskolen, Vor Frue Kirke og Velgørenhedsselskabet som påskønnelse af det gode, han havde modtaget i Aarhus. | ||
Hans nevø, sognepræst P. Kabell, indrykkede denne nekrolog i avisen: | Hans nevø, sognepræst P. Kabell, indrykkede denne nekrolog i avisen: | ||
: ''"Fravær. Slægt og Venner bringes herved det sørgelige Budskab, at min kjære Farbroder, pens. Organist Johannes Kabell, den 13. September sidstl., efter længere Tids Sygdom, er afgaaet ved Døden hersteds, henimod 72 Aar gl. - Med Dygtigheden og den strænge Samvittighedsfuldhed i sine Pligters Udførelse, forbandt han et fordringsløst, beskedent og barnligt Sind, der hjertelig og trofast paaskjønnede hvad godt han saae eller modtog hos Andre. - Begravelsen med mellemliggende Bisættelse i Domkirken vil finde Sted fra Gaarden Nr. 62 paa Middelgade næstk. Onsdag Formiddag Kl. 11 1/2 p. t. Aarhuus, d. 17. September 1855 P. Kabell, Sognepræst til Veilby og Homan Menigheder."'' | : ''"Fravær. Slægt og Venner bringes herved det sørgelige Budskab, at min kjære Farbroder, pens. Organist Johannes Kabell, den 13. September sidstl., efter længere Tids Sygdom, er afgaaet ved Døden hersteds, henimod 72 Aar gl. - Med Dygtigheden og den strænge Samvittighedsfuldhed i sine Pligters Udførelse, forbandt han et fordringsløst, beskedent og barnligt Sind, der hjertelig og trofast paaskjønnede hvad godt han saae eller modtog hos Andre. - Begravelsen med mellemliggende Bisættelse i Domkirken vil finde Sted fra Gaarden Nr. 62 paa Middelgade næstk. Onsdag Formiddag Kl. 11 1/2 p. t. Aarhuus, d. 17. September 1855 P. Kabell, Sognepræst til Veilby og Homan Menigheder."'' | ||
Kabell er senere blevet erindret i bogen ''Aarhus i 1840'erne" af Rasmus Nielsen, der beskriver ham som | Kabell er senere blevet erindret i bogen ''Aarhus i 1840'erne" af Rasmus Nielsen, der beskriver ham som følger: | ||
: ''"En gammel Student, Johannes Kabell, var Organist ved Domkirken. Han var en i musikalsk Henseende høit udviklet Mand, en sand Kunstner. Han spillede overordentligt dejligt paa Domkirkens herlige Orgel. I sine unge Dage havde han debuteret paa det Kgl. Theater omtrent samtidig med C .N. Rosenkilde, men det havde ikke ført til noget. Saa havnede han i Aarhus som Organist og meget søgt Musiklærer. Han levede ganske alene sammen med en lille Hund, som han havde lært de mest mærkværdige Kunster. Der var nogle, der sagde, at han i sin Ungdom havde havt en ulykkelig Kjærlighed. Det kan jo gjerne være. Men den havde ialtfald ikke gjort ham bitter. Han var mild og blid og meget beskeden, skjøndt han var en temmelighed betydelig Musiker. Som Musiklærer bidrog han til at udbrede Sandsen for god Musik."'' | : ''"En gammel Student, Johannes Kabell, var Organist ved Domkirken. Han var en i musikalsk Henseende høit udviklet Mand, en sand Kunstner. Han spillede overordentligt dejligt paa Domkirkens herlige Orgel. I sine unge Dage havde han debuteret paa det Kgl. Theater omtrent samtidig med C .N. Rosenkilde, men det havde ikke ført til noget. Saa havnede han i Aarhus som Organist og meget søgt Musiklærer. Han levede ganske alene sammen med en lille Hund, som han havde lært de mest mærkværdige Kunster. Der var nogle, der sagde, at han i sin Ungdom havde havt en ulykkelig Kjærlighed. Det kan jo gjerne være. Men den havde ialtfald ikke gjort ham bitter. Han var mild og blid og meget beskeden, skjøndt han var en temmelighed betydelig Musiker. Som Musiklærer bidrog han til at udbrede Sandsen for god Musik."'' | ||
