2.685
redigeringer
Uffe (diskussion | bidrag) m (Zoomede) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 29: | Linje 29: | ||
Disse aktiviteter blev i de følgende årtier øget, og i 1970’erne afholdt kvindesamfundet kurser i fødselsforberedelse, feministisk selvforsvar, tale- og mødeteknik og yoga. Frem til ca. 1970 var der permanente ventelister på værelserne i huset, men efter 1960’ernes kulturelle omvæltninger og økonomiske velstandsstigning, hvor bl.a. et stigende antal kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet og havde opnået en øget uafhængighed, begyndte antallet af ansøgninger at falde. Dansk Kvindesamfund holdt dog fortsat fast i, at husets boliger udelukkende skulle lejes ud til enlige selverhvervende kvinder. I 1973 rummede huset både et- og toværelses boliger, og huslejen lå på 170-300 kr., hvilket svarer til 1.000-1.800 kr. i 2014-kurs. En del kvindelige studerende forsøgte ellers på denne tid at få en bolig i huset, men blev afvist. Princippet var nemlig, at beboere ved indflytningstidspunktet skulle være på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke noget i vejen for, at de på et senere tidspunkt kunne begynde at studere. Beboersammensætningen bestod i 1975 af et højt antal ansatte inden for sundhedssektoren svingende fra læger over sygeplejersker og hjemmehjælpere til læge- og tandlægestuderende. Dertil kom bogholdere og bankansatte, lærere og kontorassistenter samt en husassistent, en servitrice og en slagteriarbejder. | Disse aktiviteter blev i de følgende årtier øget, og i 1970’erne afholdt kvindesamfundet kurser i fødselsforberedelse, feministisk selvforsvar, tale- og mødeteknik og yoga. Frem til ca. 1970 var der permanente ventelister på værelserne i huset, men efter 1960’ernes kulturelle omvæltninger og økonomiske velstandsstigning, hvor bl.a. et stigende antal kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet og havde opnået en øget uafhængighed, begyndte antallet af ansøgninger at falde. Dansk Kvindesamfund holdt dog fortsat fast i, at husets boliger udelukkende skulle lejes ud til enlige selverhvervende kvinder. I 1973 rummede huset både et- og toværelses boliger, og huslejen lå på 170-300 kr., hvilket svarer til 1.000-1.800 kr. i 2014-kurs. En del kvindelige studerende forsøgte ellers på denne tid at få en bolig i huset, men blev afvist. Princippet var nemlig, at beboere ved indflytningstidspunktet skulle være på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke noget i vejen for, at de på et senere tidspunkt kunne begynde at studere. Beboersammensætningen bestod i 1975 af et højt antal ansatte inden for sundhedssektoren svingende fra læger over sygeplejersker og hjemmehjælpere til læge- og tandlægestuderende. Dertil kom bogholdere og bankansatte, lærere og kontorassistenter samt en husassistent, en servitrice og en slagteriarbejder. | ||
I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd. | I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]], der nu har navnet [[KØN]]. og med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd. | ||
== Restauranter == | == Restauranter == |