Store Torv: Forskelle mellem versioner

Store Torvs placering i byen har gjort, at det ofte har været centrum for begivenheder. Her blev afholdt markeder, som gjorde ejendommene rundt om torvet meget attraktive for købmænd og handlende. Torvehandelen kan spores tilbage til middelalderen, hvor kongen fastsatte regler for, hvornår og hvordan markeder skulle finde sted. Køb og salg måtte først ske, når kirkeklokkerne begyndte at ringe. Den første del af torvetiden var for lokale forbrugere og den senere var for mellemhandlere og udefrakommende. Boderne stod opstillet efter brancher: slagterne sammen, skomagerne sammen og bagerne sammen. Dette var et forsøg på at fremme konkurrencen blandt de handlende. Torvedag var lørdag og fra 1872 både lørdag og onsdag. Torvedagen lå fra klokken 7-16 om sommeren og fra 8-15 om vinteren.  

Ud over de fast markeder om lørdagen, og senere også onsdagen, holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne for eksempel være Sct. Peders marked, [[Skt. Olufsmarkedet]] eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, efter sigende, opkaldt efter Hvide Rasmus, som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked, der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til 8 og herefter 3 dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne.

De hygiejniske forhold på torvet var ikke så gode. Hverken brolægningen eller renligheden havde høje standarder. Grunden til, at det kneb med renligheden var, at der hver dag blev drevet køer gennem byen til og fra bymarken, som lå i den nordlige ende af Aarhus. I 1834 begyndte borgerne at brokke sig over, at der løb løse svin mellem de forskellige gårde. Afløbene var også et problem. I 1865 blev der klaget over, ''”At rendestenen på Torvet i hede Sommerdage derved bliver i forhøjet grad ildelugtende…”'' Det blev derfor foreslået, at vandet fra Store Torv skulle ledes over Lille Torv til åen ved Immervad.

Store Torv blev ikke kun brugt til markeder og straffe, da man også holdt militærparader på torvet i anledning af kongens fødselsdag eller andre nationale festdage. Paraderne var ikke kun for det ”rigtige” militær, men også for [[Borgervæbningen]]. Borgervæbningen bestod af byens borgere som gik parader i deres uniformer.

Fra 1853 blev det skik, at man fejrede [[Nytår i Aarhus|nytåret]] med fakkeltog og musik på Store Torv, hvor man samledes for at høre domkirken slå det nye år ind. Efter at klokkerne havde ringet, udråbte man et hurra for kongen og held og lykke i det nye år. Fra omkring 1900 begyndte man at fejre nytåret med fyrværkeri. Nytårets kunne derfor være ret voldsomt på Store Torv.

I forbindelse med at pladsen skulle gøres bilfri, var der en stor debat om, hvad der skulle være på pladsen, og der blev blandt andet snakket om at opføre en skulptur af [[Thomas Andersson]]. Dette projekt blev dog aldrig til noget.