4.084
redigeringer
Ny Munkegade: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Bødlen og rakkeren i Ny Munkegade === | === Bødlen og rakkeren i Ny Munkegade === | ||
For 300-400 år siden var Ny Munkegade ikke et sted, aarhusianere færdedes af lyst. Dengang startede den optrampede jordvej ved [[Munkeport]], og på turen nordpå kunne man både risikere at støde ind i bødlen i [[Gammel Munkegade|Bøddelgyde]] eller natmanden i rakkerkulen. Længere ude ad jordvejen fandtes byens galge, hvor tyveknægte og banditter hang eller var sat på hjul og stejle. Natmanden, der også blev kaldt rakkeren, tog sig af alt det urene og | For 300-400 år siden var Ny Munkegade ikke et sted, aarhusianere færdedes af lyst. Dengang startede den optrampede jordvej ved [[Munkeport]], og på turen nordpå kunne man både risikere at støde ind i bødlen i [[Gammel Munkegade|Bøddelgyde]] eller natmanden i rakkerkulen. Længere ude ad jordvejen fandtes byens galge, hvor tyveknægte og banditter hang eller var sat på hjul og stejle. Natmanden, der også blev kaldt rakkeren, tog sig af alt det urene og afskyvækkende arbejde, som andre ikke ville røre ved. Han rensede eksempelvis latringruber, fjernede kadavere, skidt og skarn fra byens gader, og ofte fungerede han også som bødlens højre hånd. Folk som rakkeren og bødlen ville aarhusianerne ikke have boende tæt på, og derfor var deres usle embedsboliger placeret uden for byens mure ved den nuværende Ny Munkegade. Grundet Ny Munkegades faciliteter blev vejen også kaldt Galgebakkevej. Ironisk nok lå Galgebakken, hvor oplysningens højborg, [[Aarhus Universitet|Universitetet]], ligger i dag. | ||
=== Fra markvej til gade === | === Fra markvej til gade === | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Oprindeligt var Ny Munkegade et isoleret kvarter, der ikke blev videreført af en landevej, men kun blev benyttet af byens egne borgere, når de skulle ud til deres jordlodder nordvest for byen. Isolationen gjorde, at stedet var godt egnet til byens krudttårn; langt væk fra byen og dens mange brandfarer. Udover krudttårnet, lå der i starten af 1800-tallet en række fattighaver i området omkring den nordlige del af gaden, mens [[Steinbrenners Teglværk|Steinbrenners store Teglværk]] var at finde i gadens nederste vestlige del omkring 1870. | Oprindeligt var Ny Munkegade et isoleret kvarter, der ikke blev videreført af en landevej, men kun blev benyttet af byens egne borgere, når de skulle ud til deres jordlodder nordvest for byen. Isolationen gjorde, at stedet var godt egnet til byens krudttårn; langt væk fra byen og dens mange brandfarer. Udover krudttårnet, lå der i starten af 1800-tallet en række fattighaver i området omkring den nordlige del af gaden, mens [[Steinbrenners Teglværk|Steinbrenners store Teglværk]] var at finde i gadens nederste vestlige del omkring 1870. | ||
I årene 1872-1900 begyndte Ny Munkegade, som vi kender den i dag at tage form, og den tidligere markvej blev belagt med | I årene 1872-1900 begyndte Ny Munkegade, som vi kender den i dag, at tage form, og den tidligere markvej blev belagt med chaussésten. I 1875 blev byens nye [[Epidemisygehuset i Munkegade|epidemisygehus]] opført på hjørnet af Ny Munkegade og [[Samsøgade]], men da der ved [[Marselisborg Hospital|Marselisborg Hospitals]] indvielse i 1913 endnu ikke havde været et af de frygtede kobber- eller koleraudbrud, blev sygehuset nedrevet til fordel for opførelsen af [[Samsøgades Skole]]. | ||
I 1882 fik gaden sit nuværende navn Ny Munkegade, og syv år senere indtog 3. artilleriafdeling [[Artillerikasernen|en nybygget kaserne]] for enden af Ny Munkegade - i dag beliggende på [[Langelandsgade]]. Den nye kaserne brugte sammen med [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ofte området omkring Ny Munkegade som øvelsesareal, hvilket flere gange fik [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]] over den brutale adfærd og tone, der var blandt soldaterne. | I 1882 fik gaden sit nuværende navn Ny Munkegade, og syv år senere indtog 3. artilleriafdeling [[Artillerikasernen|en nybygget kaserne]] for enden af Ny Munkegade - i dag beliggende på [[Langelandsgade]]. Den nye kaserne brugte sammen med [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ofte området omkring Ny Munkegade som øvelsesareal, hvilket flere gange fik [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]] over den brutale adfærd og tone, der var blandt soldaterne. | ||
Mere kæft, trit og retning var der på [[Ny Munkegades Skole]], som blev indviet i 1890. Skolen blev hurtigt fyldt op med drenge fra | Mere kæft, trit og retning var der på [[Ny Munkegades Skole]], som blev indviet i 1890. Skolen blev hurtigt fyldt op med drenge fra de renæssance-inspirerede ejendomme, som skød frem i Ny Munkegade i perioden 1890-1899. Skolebygningerne blev i 1992 købt af [[Elise Smiths Skole]], som stadigt holder til i den gamle drengeskole. | ||
=== På cykel i Ny Munkegade === | === På cykel i Ny Munkegade === | ||
Ny Munkegade kandiderer stærkt til betegnelse | Ny Munkegade kandiderer stærkt til betegnelse Aarhus' Alpe d’Huez, og for 100 år siden vakte gadens stejle beskaffenhed også problemer for byens cyklister. I 1913 behandlede [[Aarhus Byråd]] flere gange en indstilling fra politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)]] om at forbyde cykelkørsel på Ny Munkegades nederste del. Indstillingen kom efter gentagende ulykker med cyklister, som ikke nåede at bremse inden de ramte [[Nørre Allé]]. Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] mente dog, at ''”... Efterhånden kunde der blive saa mange Paabud, at man kunde risikere at blive mulkteret [idømt bøde], naar man færdedes paa Gaderne.”'' Ikke desto mindre blev indstillingen i vedtaget. | ||
=== Ny Munkegade 15 === | === Ny Munkegade 15 === | ||