11.871
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 17: | Linje 17: | ||
Peder Funder opstartede også en tobaksfabrik, der blev en indbringende beskæftigelse for ham. Han ser i det hele taget ud til at have haft haft succes med sine forretninger, da han senere ses som en forholdsvis velhavende mand, der donerede ikke så få penge til velgørenhed, eksempelvis Fattigkommissionen. Fattigvæsnets arbejde har tilsyneladende også haft hans personlige interesse, eftersom han senere blev fattigvæsensforstander. | Peder Funder opstartede også en tobaksfabrik, der blev en indbringende beskæftigelse for ham. Han ser i det hele taget ud til at have haft haft succes med sine forretninger, da han senere ses som en forholdsvis velhavende mand, der donerede ikke så få penge til velgørenhed, eksempelvis Fattigkommissionen. Fattigvæsnets arbejde har tilsyneladende også haft hans personlige interesse, eftersom han senere blev fattigvæsensforstander. | ||
I 1820 købte han justitsråd Mourits Gleerups gård for 3520 rigsbanksdaler sølv, hvilket var en klækkelig sum. Gården lå i [[Vestergade]] | I 1820 købte han justitsråd Mourits Gleerups gård for 3520 rigsbanksdaler sølv, hvilket var en klækkelig sum. Gården lå i [[Vestergade 29]] på hjørnet til [[Vestre Møllesti]] 2. Her boede han resten af sine dage, hvorefter hans søn, [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)|Thomas Pedersen Funder]], arvede gården. | ||
Først i 1823 flyttede Peder Funder både sit private hjem og sit udsalg fra sin tobaksfabrik til sin nye gård i Vestergade. I hans tidligere gård på Rosensgade vedblev en anden købmand, Joh. Helt, dog at føre en kolonialforretning, der blandt andet solgte Funders tobaksvarer. Funders tobaksfabrik blev i 1824 anset som den betydeligste af de tre, der lå i byen. | Først i 1823 flyttede Peder Funder både sit private hjem og sit udsalg fra sin tobaksfabrik til sin nye gård i Vestergade. I hans tidligere gård på Rosensgade vedblev en anden købmand, Joh. Helt, dog at føre en kolonialforretning, der blandt andet solgte Funders tobaksvarer. Funders tobaksfabrik blev i 1824 anset som den betydeligste af de tre, der lå i byen. |