Anonym

Arbejdernes Byggeforening: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Arbejdernes Byggeforening''' var en forening der stod bag opførelsen af arbejderboliger, der ved lodtrækning fordeltes mellem de andelshavende der havde tilkøbt sig et medlemskab af foreningen. Foreningen eksisterede mellem 1872 og 1972.
'''Arbejdernes Byggeforening''' var en forening, der stod bag opførelsen af arbejderboliger, der ved lodtrækning fordeltes mellem de andelshavende, der havde tilkøbt sig et medlemskab af foreningen. Foreningen eksisterede mellem 1872 og 1972.


Da [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]], [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|borgmester Schmidten]] og fabrikant [[Peter Vincentz Stampe (1819-1890)|P.V. Stampe]] i januar 1872 påbegyndte forarbejdet til Arbejdernes Byggeforening, havde i hvert fald Liisberg og von Schmidten allerede gjort sig erfaringer med et lignende arbejde i den kuldsejlede [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]]. Arbejdernes Byggeforening skulle imidlertid vise sig at blive væsentlig mere vellykket: Først efter ikke at have opført boliger i ti år besluttedes det den 4. maj 1972 at nedlægge foreningen, næsten præcis 100 år efter dens oprettelse.
Da [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]], [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|borgmester Schmidten]] og fabrikant [[Peter Vincentz Stampe (1819-1890)|P.V. Stampe]] i januar 1872 påbegyndte forarbejdet til Arbejdernes Byggeforening, havde i hvert fald Liisberg og von Schmidten allerede gjort sig erfaringer med et lignende arbejde i den kuldsejlede [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]]. Arbejdernes Byggeforening skulle imidlertid vise sig at blive væsentlig mere vellykket: Først efter ikke at have opført boliger i ti år besluttedes det den 4. maj 1972 at nedlægge foreningen, næsten præcis 100 år efter dens oprettelse.


Det var således en del af inderkredsen fra Foreningen til Arbejderboligers Opførelse, der på ny gik sammen i starten af 1872. 11. maj samme år kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at en gruppe på omkring 30 mand sluttede sig sammen og indskød 9400 rigsdaler som startkapital til foreningen. Med folk som [[Lars Christian Meulengracht|Lars Christian Meulengracht]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)|Niels Schack Aagaard]], [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]] og [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)|Gerhard Peter Brammer]] var der tale om en blandet gruppe fra byens politiske og økonomiske top.
Det var således en del af inderkredsen fra Foreningen til Arbejderboligers Opførelse, der på ny gik sammen i starten af 1872. Den 11. maj samme år kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at en gruppe på omkring 30 mand sluttede sig sammen og indskød 9400 rigsdaler som startkapital til foreningen. Med folk som [[Lars Christian Meulengracht|Lars Christian Meulengracht]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)|Niels Schack Aagaard]], [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]] og [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)|Gerhard Peter Brammer]] var der tale om en blandet gruppe fra byens politiske og økonomiske top.


=== Foreningen stiftes ===
=== Foreningen stiftes ===
[[Fil:Vestergade 22-34 1964.jpg|300px|thumb|right|Arbejdernes Byggeforenings huse i [[Frederiks Alle]] 1964, året før de blev revet ned.]]  
[[Fil:Vestergade 22-34 1964.jpg|300px|thumb|right|Arbejdernes Byggeforenings huse i [[Frederiks Alle]] 1964, året før de blev revet ned.]]  


Den 17. maj afholdtes det første offentlige møde, og interessen for den nye forening var stor. Over 500 mennesker mødte frem, og omkring 100 købte på aftenen en andel i foreningen til 10 rigsdaler. Medlemskab kostede ved foreningens stiftelse én rigsdaler årligt og fungerede som optjening til at blive andelshavende. Ved køb af en andel kvalificerede man sig til de lodtrækninger, hvorved de af foreningen opførte huse skulle fordeles. Måske var det erfaringerne fra [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]], der medførte, at den nye forening arbejdede hurtigt: I hvert fald forventedes de 10 første boliger allerede at stå klar til indflytning i oktober.
Den 17. maj afholdtes det første offentlige møde, og interessen for den nye forening var stor. Over 500 mennesker mødte frem, og omkring 100 købte på aftenen en andel i foreningen til ti rigsdaler. Medlemskab kostede ved foreningens stiftelse én rigsdaler årligt og fungerede som optjening til at blive andelshavende. Ved køb af en andel kvalificerede man sig til de lodtrækninger, hvorved de af foreningen opførte huse skulle fordeles. Måske var det erfaringerne fra [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]], der medførte, at den nye forening arbejdede hurtigt: I hvert fald forventedes de ti første boliger allerede at stå klar til indflytning i oktober.


Den 8. juni afholdtes der konstituerende generalforsamling. Da var foreningen vokset til 139 medlemmer, der i alt tegnede sig for 180 andele. Til bestyrelsen valgtes som formand von Schmidten, som kasserer Liisberg og som næstformand støbemester Petersen, foruden en alterdegn, kedelsmed, maler og snedker.
Den 8. juni afholdtes der konstituerende generalforsamling. Da var foreningen vokset til 139 medlemmer, der i alt tegnede sig for 180 andele. Til bestyrelsen valgtes som formand von Schmidten, som kasserer Liisberg og som næstformand støbemester Petersen, foruden en alterdegn, kedelsmed, maler og snedker.


=== Frederiks Allé 22-40 ===
=== Frederiks Allé 22-40 ===
1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de 10 nybyggede toetagers huse i [[Frederiks Allé 22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)|Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. Hertil kom Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen.
Den 1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de ti nybyggede toetagers huse i [[Frederiks Allé 22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)|Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. Hertil kom Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeltes i avisen dagen efter lodtrækningen.


=== Valdemarsgade 9-29 ===
=== Valdemarsgade 9-29 ===
2.665

redigeringer