4.215
redigeringer
Århus Stiftstidende: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Århus Stiftstidende''' blev grundlagt 1794 | '''Århus Stiftstidende''' blev grundlagt 1794 af den københavnskfødte bogtrykker [[Niels Lund]]. Det er Aarhus' ældste og længstlevende avis. Den udkom oprindeligt under navnet ''Kongelig allernaadigst priviligerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender'' og lagde sig efter flere variationer i 1821 fast på ''Aarhuus Stifts-Tidende'', der i 1989 fik den nuværende form ''Århus Stiftstidende''. | ||
Avisen er oprindeligt grundlagt sammen med ''Aarhus Stiftsbogtrykkerie'', der i 1920 adskiltes fra avisen som aktieselskab af daværende ejer og chefredaktør [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Funch Thomsen]]. Avisen omdannedes 1937 til aktieselskab | Avisen er oprindeligt grundlagt sammen med ''Aarhus Stiftsbogtrykkerie'', der i 1920 adskiltes fra avisen som aktieselskab af daværende ejer og chefredaktør [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Funch Thomsen]]. Avisen omdannedes 1937 til aktieselskab og overgik 1972 til fondseje. | ||
===Avisens navne=== | ===Avisens navne=== | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
===Tiden op til avisens grundlæggelse=== | ===Tiden op til avisens grundlæggelse=== | ||
Det er uklart præcist | Det er uklart, præcist hvornår [[Niels Lund]] kom til Aarhus. Han var født i København 1757, i hvad der formentligt var en fattig familie, og kom tidligt i lære som bogtrykker. Siden rykkede han til provinsen, hvor han arbejdede som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og endelig i 1785 gjorde sit første forsøg på at etablere sig som bogtrykker. Her indgik Lund i kompagniskab med toldforvalter og justitsråd Peter von Westen, der havde privilegium på adressekontor og trykkeri i Fredericia. Det samarbejde kom Lund snart fra med et betydeligt underskud – presset ud, som han senere selv beskrev det, af von Westen. | ||
De dårlige erfaringer slog ikke Lund ud, og omkring to år senere søgte og modtog han, 30. november 1787, første gang privilegium til at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus. Et ''adressekontor'' dækkede oprindeligt over bekendtgørelser om ledige stillinger og værelser, men inkluderede med tiden også mere regulært nyhedsmateriale, og i provinsen blev det almindeligvis oprettet i forbindelse med et trykkeri. | De dårlige erfaringer slog ikke Lund ud, og omkring to år senere søgte og modtog han, den 30. november 1787, første gang privilegium til at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus. Et ''adressekontor'' dækkede oprindeligt over bekendtgørelser om ledige stillinger og værelser, men inkluderede med tiden også mere regulært nyhedsmateriale, og i provinsen blev det almindeligvis oprettet i forbindelse med et trykkeri. | ||
I en del år op til var der flere ansøgninger om privilegium på at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus, der på daværende tidspunkt var Danmarks eneste stiftsby uden. Ansøgninger skulle først vurderes af byens ''stiftsøvrighed'', bestående af stiftamtmanden og biskoppen, i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] og [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]]. Efter deres vurdering sendtes ansøgningen til kongen, der traf en endelig beslutning. I Aarhus havde Høegh-Guldberg og Hee hidtil modsat sig ansøgningerne, bl.a. fordi de ikke gik på at oprette virksomhed i Aarhus, men i stedet underlægge Aarhus Stift et trykkeri og avis udgående fra andre områder af landet. | I en del år op til var der flere ansøgninger om privilegium på at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus, der på daværende tidspunkt var Danmarks eneste stiftsby uden. Ansøgninger skulle først vurderes af byens ''stiftsøvrighed'', bestående af stiftamtmanden og biskoppen, i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] og [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]]. Efter deres vurdering sendtes ansøgningen til kongen, der traf en endelig beslutning. I Aarhus havde Høegh-Guldberg og Hee hidtil modsat sig ansøgningerne, bl.a. fordi de ikke gik på at oprette virksomhed i Aarhus, men i stedet underlægge Aarhus Stift et trykkeri og avis udgående fra andre områder af landet. | ||
Men i 1787 blev Niels Lunds ansøgning modtaget med velvilje, og med stiftsøvrighedens anbefaling blev den sendt videre til kongen. Med til | Men i 1787 blev Niels Lunds ansøgning modtaget med velvilje, og med stiftsøvrighedens anbefaling blev den sendt videre til kongen. Med til anbefalingen hørte dog et ønske om, at privilegiet skulle udstedes med en frist på et år for oprettelse af trykkeri og avis. Den var Lund ikke i stand til at indfri. Han var stadig ved at komme sig økonomisk efter forsøget i Fredericia, og han lykkedes ikke med at organisere et lån til formålet. | ||
I de følgende år måtte Niels Lund derfor igen ernære sig som bogtrykkersvend. Men han havde ikke glemt Aarhus, og i 1792 gik han atter på jagt efter finansiering. Den fandt han hos Ove Høegh-Guldberg, der havde vist sig positivt stillet ved den første ansøgning i 1787, og biskop [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]. Med i sin forespørgsel sendte Lund en række anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere og udlejere, der bevidnede hans ærlige karakter, samt et grundigt overslag over udgifter, som han forventede ville beløbe sig til 900-1000 rigsdaler. Selv forhørte de to långivere sig til gengæld om Lunds ægteskabelige status – han var gift – og hvorvidt han havde gæld: det havde han, 216 rigsdaler, men långiveren, kammerherre Christian Rosenørn Teilmann, var indstillet på at vente. | I de følgende år måtte Niels Lund derfor igen ernære sig som bogtrykkersvend. Men han havde ikke glemt Aarhus, og i 1792 gik han atter på jagt efter finansiering. Den fandt han hos Ove Høegh-Guldberg, der havde vist sig positivt stillet ved den første ansøgning i 1787, og biskop [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]. Med i sin forespørgsel sendte Lund en række anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere og udlejere, der bevidnede hans ærlige karakter, samt et grundigt overslag over udgifter, som han forventede ville beløbe sig til 900-1000 rigsdaler. Selv forhørte de to långivere sig til gengæld om Lunds ægteskabelige status – han var gift – og hvorvidt han havde gæld: det havde han, 216 rigsdaler, men långiveren, kammerherre Christian Rosenørn Teilmann, var indstillet på at vente. | ||
