Hotel Marselis: Forskelle mellem versioner

Det lykkedes murermesteren at få hevet alle tilladelser fra fredningsmyndighederne i hus, og vejen var nu banet for at opføre det længe ventede hotel. Hotellets opførelse skete dog ikke uden protester. På grunden lå allerede skovfogedhuset [[Frydenlund (hus)|Frydenlund]] og [[Villa Varna]], og det er formodentligt derfor, at Jakobsen fik sin byggetilladelse. Jakobsen ville egentligt have revet Villa Varna ned, men da byrådet modsatte sig dette, måtte bygningen indarbejdes i det nye byggeri.  

Jakobsen var en af en byens helt store bygmestre, og han stod blandt andet bag butikstorvet på [[Langenæs]], det store boligkompleks [[Kildegården]] for enden af [[Marselis Boulevard]], og endelig var han en af de førende til at bygge underjordiske parkeringsanlæg. Sidstnævnte bragte ham i problemer, da han i 1966 ved Vestre Landsret blev dømt for at være ansvarlig for, at det over 500 år gamle Aalborg Kloster slog revner, da Jakobsen tæt ved var ved at opføre en parkeringskælder.

Hotellet skulle både henvende sig til både turister og konferencer og gerne til dem, der havde lidt ekstra penge på lommen. Alle værelser fik havudsigt, og samtidigt fik hvert eneste værelse eget toilet og bad, hvilket ikke var standarden tilbage i 1960’erne. Det gamle skovfogedhus blev indrettet som bolig for hotellets direktør, Frank Busse, og hans hustru, der også var ansat på hotellet. Frydenlunds længe blev bolig for hotellets oldfrue og elever. Den gamle rigmandsvilla, Villa Varna, blev sammenbygget med hotellet og indrettet til gæster med en dagligstue, selskabslokaler, konferencerum og en bar.

12. maj 1967 var Jakobsen klar til at byde de første hotelgæster velkommen. Dagen forinden havde byens spidser været til indvielsesfest, og over to dage kunne gæster for 48 kr. deltage i en festmiddag, hvor dresscoden var smoking. Menuen stod i øvrigt på klarsuppe med ærter og marv, krabbesalat Marselis, ægte gåselever, tunge og portvinsgelé, lammesteg, compot og salat, isbombe Siciliana og mocca.