Anonym

Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Tirstrup lufthavn 1946.jpg|350px|thumb|right|Fly over Tirstrup kort efter genåbningen af lufthavnen i 1946.]]  
[[Fil:Tirstrup lufthavn 1946.jpg|350px|thumb|right|Fly over Tirstrup kort efter genåbningen af lufthavnen i 1946.]]  
'''Aarhus Lufthavn''' (el. Aarhus Airport) er en lufthavn beliggende i Tirstrup ca. 40 km fra Aarhus centrum. Lufthavnen blev opført i 1943 på foranledning af den tyske besættelsesmagt, der anså beliggenheden for at være militærstrategisk fordelagtig. Lufthavnen er i dag Østjyllands største med flere daglige afgange inden- og udenrigs.
'''Aarhus Lufthavn''' (eller Aarhus Airport) er en lufthavn beliggende i Tirstrup ca. 40 km fra Aarhus centrum. Lufthavnen blev opført i 1943 på foranledning af den tyske besættelsesmagt, der anså beliggenheden for at være militærstrategisk fordelagtig. Lufthavnen er i dag Østjyllands største med flere daglige afgange inden- og udenrigs.


== Luftfartens historie i Aarhus og omegn ==
== Luftfartens historie i Aarhus og omegn ==


===Flyvning på slagtemesterens mark===
===Flyvning på slagtermesterens mark===


Danmark fik de første flyvepladser i mellemkrigstiden. Blandt andre fik Aalborg og Esbjerg en flyveplads i henholdsvis 1936 og 1937. I Aarhus gik det langsommere.  
Danmark fik de første flyvepladser i mellemkrigstiden. Blandt andre fik Aalborg og Esbjerg en flyveplads i henholdsvis 1936 og 1937. I Aarhus gik det langsommere.  
Linje 14: Linje 14:
Flyvemaskinerne lettede og landede oftest fra [[Skejby Mark]] - lige nord for det nuværende vandtårn på [[Randersvej]].  
Flyvemaskinerne lettede og landede oftest fra [[Skejby Mark]] - lige nord for det nuværende vandtårn på [[Randersvej]].  


Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem. På arealet gik slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle]]s kreaturer, og han skulle derfor spørges om tilladelse, hver gang området skulle bruges.
Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem: På arealet gik slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle]]s kreaturer, og han skulle derfor spørges om tilladelse, hver gang området skulle bruges.


[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|400px|thumb|right|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]]  
[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|400px|thumb|right|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]]  
Linje 95: Linje 95:


===Porten til Hjerl Hede===
===Porten til Hjerl Hede===
[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] kom nu på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensens mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.
[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] kom nu på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensen mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.


I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var ''for'' en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det dog ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.  
I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var ''for'' en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det dog ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.  
4.024

redigeringer