Anonym

Karen Inge Halkier (1937-2005): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "350px|thumb|Diskoskaster Karen Inge Halkier (1937-2005) (til højre) og spydkaster Lise Koch (til venstre), begge fra [[Skovbakken, klar til afgang fra Park Allé til De Olympiske Lege i Rom i 1960. Fotograf Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv]] Atletikudøver og universitetslektor '''Karen Inge Halkier''' - født 1937 i Aarhus - død 2005. Halkier begyndte som 16-årig at dyrke atletik i Skovbakken i Aarhus. Hun var 185 cm høj og...")
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:000431937 l.jpg|350px|thumb|Diskoskaster Karen Inge Halkier (1937-2005) (til højre) og spydkaster Lise Koch (til venstre), begge fra [[Skovbakken]], klar til afgang fra [[Park Allé]] til De Olympiske Lege i Rom i 1960. Fotograf Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv]]
[[Fil:000431937 l.jpg|350px|thumb|Diskoskaster Karen Inge Halkier (1937-2005) (til højre) og spydkaster Lise Koch (til venstre), begge fra [[Skovbakken]], klar til afgang fra [[Park Allé]] til De Olympiske Lege i Rom i 1960. Fotograf Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv]]


Atletikudøver og universitetslektor '''Karen Inge Halkier''' - født 1937 i Aarhus - død 2005.
Atletikudøver og universitetslektor '''Karen Inge Halkier''', født 1937 i Aarhus, død 2005.


Halkier begyndte som 16-årig at dyrke atletik i [[Skovbakken]] i Aarhus. Hun var 185 cm høj og en havde en udviklet fysik og koordination. Hun viste hurtigt store evner og allerede året efter var hun sølvmedaljevinder ved de danske mesterskaber i højdespring, men det var i kastedisciplinerne, og på baggrund af en efter tidens forhold meget stor og målrettet træningsindsats hun i løbet af nogle få år udviklede sig til at blive enerådende i Danmark. De næste henved 20 år var hun i Danmark i en egen klasse i kuglestød og diskoskast og fast landsholdsdeltager.
Halkier begyndte som 16-årig at dyrke atletik i [[Skovbakken]] i Aarhus. Hun var 185 cm høj og havde en udviklet fysik og koordination. Hun viste hurtigt store evner, og allerede året efter var hun sølvmedaljevinder ved de danske mesterskaber i højdespring. Men det var i kastedisciplinerne og på baggrund af en efter tidens forhold meget stor og målrettet træningsindsats, hun i løbet af nogle få år udviklede sig til at blive enerådende i Danmark. De næste henved 20 år var hun i Danmark i en egen klasse i kuglestød og diskoskast og fast landsholdsdeltager.


I årene 1956–1973 vandt Halkier i alt 34 danske mesterskaber deraf 15 danske mesterskaber i diskoskast i perioden 1957-1973 og 17 i kuglestød 1956-1972, hun er der med den danske idrætsudøver, der har vundet flest mesterskaber i uafbrudt rækkefølge i en enkelt disciplin. Hun vandt også et mesterskab i den nu afskaffede disciplin slyngboldkast og et i højdespring. 1972 var hun med til at vinde Danmarksturneringen, det danske holdmesterskab, for Skovbakken. Hun satte fem danske rekorder i kuglestød og syv i diskoskast. Hendes bedste resultat i kuglestød er 14,45 det er fra 1962, og er stadigvæk det tredje bedste resultat på den danske alle tiders liste. Hendes 14,33 fra 1959 var dansk U23-rekord frem til 2011, da den blev slået af Trine Mulbjerg, den var da den ældste af alle danske rekorder. Helt frem til 1985 var hun på Skovbakkens hold i Danmarksturneringen og hun satte som 46-årig i 1983 dansk veteran rekord i kuglestød med 12,27.
I årene 1956–1973 vandt Halkier i alt 34 danske mesterskaber, deraf 15 danske mesterskaber i diskoskast i perioden 1957-1973 og 17 i kuglestød 1956-1972. Hun er dermed den danske idrætsudøver, der har vundet flest mesterskaber i uafbrudt rækkefølge i en enkelt disciplin. Hun vandt også et mesterskab i den nu afskaffede disciplin slyngboldkast og et i højdespring. 1972 var hun med til at vinde Danmarksturneringen, det danske holdmesterskab, for Skovbakken. Hun satte fem danske rekorder i kuglestød og syv i diskoskast. Hendes bedste resultat i kuglestød er 14,45. Det er fra 1962 og er stadigvæk det tredjebedste resultat på den danske 'alle tiders-liste'. Hendes 14,33 fra 1959 var dansk U23-rekord frem til 2011, da den blev slået af Trine Mulbjerg, den var da den ældste af alle danske rekorder. Helt frem til 1985 var hun på Skovbakkens hold i Danmarksturneringen og hun satte som 46-årig i 1983 dansk veteranrekord i kuglestød med 12,27.


Halkier deltog i to store internationale mesterskaber; EM 1958 i Stockholm hvor hun deltog i både diskoskast (41,54) og kuglestød (nummer 9 – 12,91). To år efter deltog hun i diskoskast ved de olympiske lege i 1960 i Rom, hvor hun med et kast på 43.99 kom på 17.plads. Hun vandt også det nordiske mesterskab i kuglestød i 1961 og 1963.
Halkier deltog i to store internationale mesterskaber: EM 1958 i Stockholm, hvor hun deltog i både diskoskast (41,54) og kuglestød (nummer 9 – 12,91). To år efter deltog hun i diskoskast ved de olympiske lege i 1960 i Rom, hvor hun med et kast på 43,99 kom på en 17. plads. Hun vandt også det nordiske mesterskab i kuglestød i 1961 og 1963.


Halkier tog studentereksamen på Marselisborg Gymnasium 1956, blev uddannet som folkeskolelærer på [[Aarhus Seminarium]] 1960. Hun underviste derefter to år på en folkeskole i Viborg. 1962-1963 gennemførte hun årskursuset i idræt på Danmarks Højskole for Legemsøvelser i København, hvor hun efter studiet blev ansat for at undervise i atletik. Fra 1973 var hun fuldtidsansat ved DHL, indtil denne institutions aktiviteter i 1997 blev en del af Institut for Idræt ved Københavns Universitet, og var derefter ansat ved IfI indtil sin død. I 1969 afsluttede hun sit hovedfag i idræt med specialet "Idrætskvinders fysiske ydeevne før og under svangerskab". Hun blev lic.pæd. på en afhandling om autistiske børns udvikling gennem idræt.
Halkier tog studentereksamen på Marselisborg Gymnasium 1956, blev uddannet som folkeskolelærer på [[Aarhus Seminarium]] 1960. Hun underviste derefter to år på en folkeskole i Viborg. 1962-1963 gennemførte hun årskurset i idræt på Danmarks Højskole for Legemsøvelser i København, hvor hun efter studiet blev ansat for at undervise i atletik. Fra 1973 var hun fuldtidsansat ved DHL, indtil denne institutions aktiviteter i 1997 blev en del af Institut for Idræt ved Københavns Universitet, og hun var derefter ansat ved IfI indtil sin død. I 1969 afsluttede hun sit hovedfag i idræt med specialet "Idrætskvinders fysiske ydeevne før og under svangerskab". Hun blev lic.pæd. på en afhandling om autistiske børns udvikling gennem idræt.


I årene 1964-1974 var hun som formand for kvindeatletikudvalget og senere som formand for instruktionsudvalget. Hun var dermed medlem af Dansk Atletik Forbunds bestyrelsen. I øvrigt har hendes indsats væsentligst rettet sig mod motionsidrætten, hvor hun var en af hovedkræfterne i TRIM-bevægelsen i 1970'erne, samt idræt for børn, ældre og handicappede.
I årene 1964-1974 var hun formand for kvindeatletikudvalget og senere formand for instruktionsudvalget. Hun var dermed medlem af Dansk Atletik Forbunds bestyrelse. I øvrigt har hendes indsats væsentligst rettet sig mod motionsidrætten, hvor hun var en af hovedkræfterne i TRIM-bevægelsen i 1970'erne samt idræt for børn, ældre og handicappede.


For hendes mange indsatser blev Halkier i april 2002 udnævnt til Ridder af Dannebrog.
For hendes mange indsatser blev Halkier i april 2002 udnævnt til Ridder af Dannebrog.
3.311

redigeringer