2.665
redigeringer
Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Byråd og konge
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 84: | Linje 84: | ||
På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser. | På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser. | ||
Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, | Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsageligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer, som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførelse. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsageligt at have afspejlet egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene. | ||
===En stagneret by=== | ===En stagneret by=== | ||
