2.665
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
Linje 57: | Linje 57: | ||
Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område. | Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område. | ||
Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer. | Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden, som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer. | ||
Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag. | Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag. |