3.058
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 4: | Linje 4: | ||
Borggade hører ikke til Aarhus’ middelalderlige gadenet. Gaden blev oprettet, hvor der helt frem til midten af 1800-tallet kun lå haver mellem Klostergade, Studsgade og Guldsmedgade. Hertil kommer Nørregade/Nørre Allé, der oprindeligt var en sti, der gik på ydersiden af byens toldgrænse, men i 1800-tallet blev beplantet og siden anlagt som en rigtig gade. Paradisgade kom også til i samme periode. | Borggade hører ikke til Aarhus’ middelalderlige gadenet. Gaden blev oprettet, hvor der helt frem til midten af 1800-tallet kun lå haver mellem Klostergade, Studsgade og Guldsmedgade. Hertil kommer Nørregade/Nørre Allé, der oprindeligt var en sti, der gik på ydersiden af byens toldgrænse, men i 1800-tallet blev beplantet og siden anlagt som en rigtig gade. Paradisgade kom også til i samme periode. | ||
Aarhus’ første eventcenter, [[Kæmpehallen i Borggade]], blev opført i 1924 i [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Håndværkerforenings]] have, hvor Borggade nu ligger. En helt simpel hal i træbindingsværk med plads til 1.000 spisende gæster blev opført i forbindelse med 50-års jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland, og hallens levetid blev efterfølgende forlænget op til 1930. | Aarhus’ første eventcenter, [[Kæmpehallen i Borggade]], blev opført i 1924 i [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Håndværkerforenings]] have, hvor Borggade nu ligger. En helt simpel hal i træbindingsværk med plads til 1.000 spisende gæster blev opført i forbindelse med 50-års-jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland, og hallens levetid blev efterfølgende forlænget op til 1930. | ||
Borggade blev anlagt i 1930, men de første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]]. Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men Frühstück Nielsen arbejdede ufortrødent videre, og det lykkedes ham at få byrådets tilladelse i 1930. | Borggade blev anlagt i 1930, men de første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]]. Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men Frühstück Nielsen arbejdede ufortrødent videre, og det lykkedes ham at få byrådets tilladelse i 1930. | ||
Frühstück Nielsens forslag til | Frühstück Nielsens forslag til gadenavnet ”Borggade” vandt over Håndværkerforeningens forslag, ”C. Chr. Nielsens Gade”. Arkitektens forklaring var, at mængden af kampestensfund ved Klostergade kunne tyde på, at der måske havde ligget en ”borg”. Samtidig skulle der være navnesammenhæng med en ny akse, der skulle forløbe mod ”Borgporten” ved [[Magasin]] og adskilles med et nyt torv mellem [[Badstuegade]] og [[Volden]]. ”Borgtorvet” blev dog aldrig til noget. | ||
===Funkis og terrorbomber=== | ===Funkis og terrorbomber=== |