3.334
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
Linje 33: | Linje 33: | ||
[[Fil:000202011 l.jpg|350px|thumb|right|Den østlige langside af Ridehuset. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000202011 l.jpg|350px|thumb|right|Den østlige langside af Ridehuset. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske | Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for, at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserner som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)|en gammel toldbod]]. | ||
Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og | Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og forholdene dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse, at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres, og i årene 1875-89 blev hele tre store kaserner opført – [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]]. | ||
=== Fra dragoner til cyklisteskadroner === | === Fra dragoner til cyklisteskadroner === |