2.949
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
'''Ryesgade''' er en gade beliggende centralt i Aarhus, og som forbinder [[Søndergade]] med [[Banegårdspladsen]]. Gaden er en travl forretningsgade og en del af [[Strøget]]. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående. | '''Ryesgade''' er en gade beliggende centralt i Aarhus, og som forbinder [[Søndergade]] med [[Banegårdspladsen]]. Gaden er en travl forretningsgade og en del af [[Strøget]]. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående. | ||
Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. | Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Han ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Aarhus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia. | ||
Ryesgade blev den første gade i Aarhus, hvor man hædrede en ikke-royal person ved navneopkald. Gaden fulgte en privat gangsti fra Sønder | Ryesgade blev den første gade i Aarhus, hvor man hædrede en ikke-royal person ved navneopkald. Gaden fulgte en privat gangsti fra Sønder | ||
Linje 18: | Linje 18: | ||
Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på [[Søndre Kirkegård]] (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade ''"kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer."'' <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref> | Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på [[Søndre Kirkegård]] (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade ''"kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer."'' <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref> | ||
Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af den nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende. | Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af den nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården, når man kommer fra den nordlige ende. | ||
=== Adresser på Ryesgade === | === Adresser på Ryesgade === |