3.146
redigeringer
m (Text replacement - "Eva Johanne Arndt Riise (1919-1993)" to "Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde. | I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde. | ||
I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade | I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade fandtes en afdeling med billige bade med omklædningsrum, afsæbningsbænke, brusere samt et damprum. | ||
Derudover fandtes der foruden de nævnte afdelinger også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør, hvor gæsterne kunne slutte deres besøg i badeanstalten. | Derudover fandtes der foruden de nævnte afdelinger også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør, hvor gæsterne kunne slutte deres besøg i badeanstalten. | ||
Linje 50: | Linje 50: | ||
=== Indvielse af badeanstalten på Spanien === | === Indvielse af badeanstalten på Spanien === | ||
Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september for 300 særligt indbudte gæster. Gæsterne kunne nyde et traktement af ost og hedvine og en opvisning med lysshow, svømning og vandpolo. Byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], holdt den første tale. Borgmesteren kunne fortælle, budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag, men at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed. | Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september 1933 for 300 særligt indbudte gæster. Gæsterne kunne nyde et traktement af ost og hedvine og en opvisning med lysshow, svømning og vandpolo. Byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], holdt den første tale. Borgmesteren kunne fortælle, budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag, men at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed. | ||
De to næste dage - 16.-17. september - var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og det helt uden at | De to næste dage - 16.-17. september - var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og det helt uden rigtig at prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg. | ||
Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og [[Aarhus Politi|politiet]] måtte tilkaldes for at regulere køen. | Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og [[Aarhus Politi|politiet]] måtte tilkaldes for at regulere køen. | ||
Linje 87: | Linje 87: | ||
Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen. | Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen. | ||
I | I 1930'erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)|Fritze Nathansen]] og [[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)|Eva Arndt-Riise]]. | ||
2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum | 2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum. | ||
=== Et farverigt funkishus === | === Et farverigt funkishus === | ||
Linje 96: | Linje 96: | ||
Den massive bygningskrop i teglsten og kobber er i funktionalismens ånd umiddelbart renset for klassisk dekoration. Alligevel er der på tårnet flade murstenssøjler, der ligesom klassiske pilastre giver facaden dynamik og dybde. | Den massive bygningskrop i teglsten og kobber er i funktionalismens ånd umiddelbart renset for klassisk dekoration. Alligevel er der på tårnet flade murstenssøjler, der ligesom klassiske pilastre giver facaden dynamik og dybde. | ||
Neonskiltene, der også er fra 1933 formidler bygningens funktion med et moderne dekorativt udtryk. | Neonskiltene, der også er fra 1933, formidler bygningens funktion med et moderne dekorativt udtryk. | ||
Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner. | Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner. |