4.084
redigeringer
Europaplads: Forskelle mellem versioner
→Baggrunden for Europaplads
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle [[Aarhus Købstadskommune|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag. | Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle [[Aarhus Købstadskommune|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag. | ||
Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i | Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i haner og radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen. | ||
Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en | Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en fortsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolkning som Aarhus Kommune! | ||
De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg]] og [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse. | De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg]] og [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse. | ||