3.122
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 20: | Linje 20: | ||
Fabrikant Clausen havde i 1893 opkøbt [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]] i [[Skolegade]] [[Skolegade 17|17]], som han omdøbte til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Den lille virksomhed voksede hurtigt fra en omsætning på 20.000 kr. årligt til 100.000 kr. årligt, og i 1902 købte Clausen altså også Elvirasminde. | Fabrikant Clausen havde i 1893 opkøbt [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]] i [[Skolegade]] [[Skolegade 17|17]], som han omdøbte til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Den lille virksomhed voksede hurtigt fra en omsætning på 20.000 kr. årligt til 100.000 kr. årligt, og i 1902 købte Clausen altså også Elvirasminde. | ||
Clausen slog de to virksomheder sammen. Han skrottede navnet P. Chr. Petersens Eftf., men beholdt navnet Elvirasminde og flyttede hele herligheden til [[Klostergade 34]], som han købte til lejligheden. Nye maskiner blev også indkøbt, og i 1910 ved en udstilling i Bruxelles købte han | Clausen slog de to virksomheder sammen. Han skrottede navnet P. Chr. Petersens Eftf., men beholdt navnet Elvirasminde og flyttede hele herligheden til [[Klostergade 34]], som han købte til lejligheden. Nye maskiner blev også indkøbt, og i 1910 ved en udstilling i Bruxelles købte han desuden en fransk chokoladeopskrift, som han hjemme i Aarhus markedsførte som Danica. Clausen lagde vægt på at producere chokolade, der var så billigt, at det kunne være en del af en husstands daglige nydelsesmidler – og han havde stor succes med det. Ud over chokolade producerede eller importerede Elvirasminde også andre former for slik og tørret frugt, ligesom Clausen også sad tungt på julehandlen med appelsiner. | ||
Forretningen gik så strygende, at Clausen allerede i 1913 havde 325 ansatte på fabrikken – heraf flere børn og mange unger kvinder. | Forretningen gik så strygende, at Clausen allerede i 1913 havde 325 ansatte på fabrikken – heraf flere børn og mange unger kvinder. Skønt børnearbejde ikke lyder godt i vore ører i dag, blev Elvirasminde kendt som en attraktiv arbejdsplads – især fordi Clausen i tider, hvor økonomien var stram, ved flere lejligheder udbetalte en ekstra uges løn til samtlige af sine ansatte. | ||
Den store fremgang krævede mere plads. Over de næste år udvidede Clausen også fabrikkens fysiske areal ved opkøb af de omkringliggende grunde og ejendomme i Klostergade og langs den nyanlagte gade Klosterport. De eksisterende ejendomme blev ombygget og udvidet, der blev opført helt nye fabriks- og lagerbygninger, og omkring 1922 lykkedes det efter at have prøvet i et par år at opkøbe [[Klostergade 32]], der var ejet af [[Aarhus Højskoleforening]]. | Den store fremgang krævede mere plads. Over de næste år udvidede Clausen også fabrikkens fysiske areal ved opkøb af de omkringliggende grunde og ejendomme i Klostergade og langs den nyanlagte gade Klosterport. De eksisterende ejendomme blev ombygget og udvidet, der blev opført helt nye fabriks- og lagerbygninger, og omkring 1922 lykkedes det efter at have prøvet i et par år at opkøbe [[Klostergade 32]], der var ejet af [[Aarhus Højskoleforening]]. |