2.665
redigeringer
Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Verdenskrigenes påvirkning af fabrikken
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 151: | Linje 151: | ||
Under verdenskrigene 1914-18 og 1939-45 led råstofforsyningerne store afbræk, og Århus Oliefabrik blev holdt kørende med erstatningsproduktioner. | Under verdenskrigene 1914-18 og 1939-45 led råstofforsyningerne store afbræk, og Århus Oliefabrik blev holdt kørende med erstatningsproduktioner. | ||
[[Thorkild Peter Juncker Hansen]] (Thorkild Juncker) blev direktør på Aarhus Oliefabrik i 1927. I hans tid voksede og ekspanderede fabrikken på trods af 1930’ernes økonomiske udfordringer. Juncker var desuden en meget vellidt direktør, der i flere sammenhænge arbejdede på at forbedre medarbejdernes forhold. I 1930’erne og 1940’erne var Juncker en af Danmarks førende erhvervsfolk, men efter anden verdenskrig modtog han en dom for | [[Thorkild Peter Juncker Hansen]] (Thorkild Juncker) blev direktør på Aarhus Oliefabrik i 1927. I hans tid voksede og ekspanderede fabrikken på trods af 1930’ernes økonomiske udfordringer. Juncker var desuden en meget vellidt direktør, der i flere sammenhænge arbejdede på at forbedre medarbejdernes forhold. I 1930’erne og 1940’erne var Juncker en af Danmarks førende erhvervsfolk, men efter anden verdenskrig modtog han en dom for sit samarbejde med tyskerne under krigen. Juncker blev blandt andet beskyldt for at billige den nazistiske ideologi samt at have forbindelser til tyske nazister. Juncker var overbevist om, at Tyskland ville vinde krigen, og han tilpassede derfor Aarhus Oliefabrik til et nazistisk samfund. Han var dog ikke selv medlem af det danske nazistparti. | ||
Da fabrikkens havneanlæg blev bombet af de allierede i 1942, blev det af mange set som en straf for Junckers kontakt til Tyskland, men senere historieforskning har konkluderet, at fabrikken blev offer for en af krigens tilfældigheder. | Da fabrikkens havneanlæg blev bombet af de allierede i 1942, blev det af mange set som en straf for Junckers kontakt til Tyskland, men senere historieforskning har konkluderet, at fabrikken blev offer for en af krigens tilfældigheder. | ||
| Linje 157: | Linje 157: | ||
Efter retsopgøret mistede Juncker sin stilling på Aarhus Oliefabrik. I 1949 købte han Terma, et aarhusiansk instrumentværksted, som i dag beskæftiger sig med højteknologisk elektronik. | Efter retsopgøret mistede Juncker sin stilling på Aarhus Oliefabrik. I 1949 købte han Terma, et aarhusiansk instrumentværksted, som i dag beskæftiger sig med højteknologisk elektronik. | ||
Fabrikken på Sydhavnen blev efter 1945 moderniseret og udvidet flere gange, hvorimod anlægget ved Jægergårdsgade standsede i 1961. Århus Oliefabrik har fortsat udviklingen hen imod større og mere forfinet produktion, og selskabet har fastholdt | Fabrikken på Sydhavnen blev efter 1945 moderniseret og udvidet flere gange, hvorimod anlægget ved Jægergårdsgade standsede i 1961. Århus Oliefabrik har fortsat udviklingen hen imod større og mere forfinet produktion, og selskabet har fastholdt sin stærke stilling i det internationale marked for fedtstoffer. I 2003 blev selskabet og dets filialer reorganiseret som Aarhus United A/S, og i 2005 gik det sammen med den svenske gigant i samme branche, Karlshamns AB. Den nye koncern, kaldet AarhusKarlshamn AB, forkortet AAK, fik hovedkvarter i Malmø. AAK har i dag ca. 2500 ansatte fordelt over 25 lande. | ||
===Fabrikken som arbejdsplads=== | ===Fabrikken som arbejdsplads=== | ||
