11.461
redigeringer
(→Kilder) |
|||
Linje 3: | Linje 3: | ||
=== Efter kød på torvet === | === Efter kød på torvet === | ||
Før 1880’erne foregik stort set al kødsalg på torvet. Enkelte slagtemestre solgte også kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagteriforretninger var der ikke tale om. På grund af byens sundhedsvedtægter var det ydermere meget vanskeligt at få tilladelse til at drive slagteri i byen, og de fleste slagtere holdt derfor til i oplandet – her af mange i [[Vejlby]]. | Før 1880’erne foregik stort set al [[Kød- og konservesindustri i Århus|kødsalg på torvet]]. Enkelte slagtemestre solgte også kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagteriforretninger var der ikke tale om. På grund af byens sundhedsvedtægter var det ydermere meget vanskeligt at få tilladelse til at drive slagteri i byen, og de fleste slagtere holdt derfor til i oplandet – her af mange i [[Vejlby]]. | ||
De mange landslagtere drog hver dag til kødmarked på først [[Lille Torv]] og fra begyndelsen af 1880’erne på [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]] og til sidst [[Bispetorvet]], hvor aarhusianerne så kunne købe sit daglige kød. De fleste slagtere havde ikke mulighed for at holde kødet køligt til dagen efter, så hvis der ikke blev udsolgt på torvet, måtte slagteren med bowlerhatten på hovedet og kødtruget på skulderen gå fra dør til dør for at få afsat det sidste kød. | De mange landslagtere drog hver dag til kødmarked på først [[Lille Torv]] og fra begyndelsen af 1880’erne på [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]] og til sidst [[Bispetorvet]], hvor aarhusianerne så kunne købe sit daglige kød. De fleste slagtere havde ikke mulighed for at holde kødet køligt til dagen efter, så hvis der ikke blev udsolgt på torvet, måtte slagteren med bowlerhatten på hovedet og kødtruget på skulderen gå fra dør til dør for at få afsat det sidste kød. |