Rosenkrantzgade: Forskelle mellem versioner

Nogle år senere, i løbet af 1870´erne, ønskede kommunen, at de nævnte gader skulle navngives. Det skulle dog vise sig, at navngivningen af gaderne - og den efterfølgende bebyggelse - blev en noget langvarig og ikke helt problemfri proces.

[[Aarhus Byråd]] drøftede i samme ombæring, som nævnt, hvorvidt hele bebyggelsen mellem Sønder Allé og banegården, herunder den nyligt anlagte Ryesgade, skulle døbes, hvilket dog hverken for Rosenkrantz eller byrådet blev til noget.

På  byrådets møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden ''Rosenkrantzgade'' "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces".  

Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, v. Schmidten i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz".  

Rosenkrantz fortsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han foreslå gaden benævnt som enten ''Julianes Gade'' eller ''Fasters Gade'', fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster.

Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgesteren med fasterens tilknytning til Aarhus, nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var en meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til kirken til vedligeholdelse af sin mands grav.