Anonym

Magistratsstyre: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
419 bytes tilføjet ,  21. marts 2013
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med 'I 1950 vedtog Aarhus Byråd med 17 stemmer mod 4 at indføre magistratsstyre. Det var en markant forandring af den politiske styreform i Aarhus Kommune. Man forlod det såka...')
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
I 1950 vedtog Aarhus Byråd med 17 stemmer mod 4 at indføre magistratsstyre. Det var en markant forandring af den politiske styreform i Aarhus Kommune. Man forlod det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg, i 1949 var der 25, som havde myndighed inden for hver deres fagområde, og gik over til fem såkaldte magistratsafdelinger med hver sit omfattende ansvarsområde.  
I 1950 vedtog Aarhus Byråd med 17 stemmer mod 4 at indføre magistratsstyre. Det var en markant forandring af den politiske styreform i Aarhus Kommune. Man forlod det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg, i 1949 var der 25, som havde myndighed inden for hver deres fagområde, og gik over til fem såkaldte magistratsafdelinger med hver sit omfattende ansvarsområde.  
Borgmesteren blev den fødte formand for magistraten. Lig i dag udpegede byrådet dengang en folkevalgt og lønnet rådmand for hver magistrat.  Magistraten mødes til ugentlige fællesmøder, hvor man forbereder sagerne til byrådets afgørelse og sørger for at beslutninger bliver ført ud i livet. Med reformen beholdt man nogle få udvalg, som nu kun fik til opgave at behandle de sager, som byrådet henviste.  
Borgmesteren blev den fødte formand for magistraten. Lig i dag udpegede byrådet dengang en folkevalgt og lønnet rådmand for hver magistrat.  Magistraten mødes til ugentlige fællesmøder, hvor man forbereder sagerne til byrådets afgørelse og sørger for at beslutninger bliver ført ud i livet. Med reformen beholdt man nogle få udvalg, som nu kun fik til opgave at behandle de sager, som byrådet henviste.  
==De fem magistrater i 1950==
Afdelinger kom til at se således ud:
1. Økonomisk og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren
2. Tekniske forhold, herunder gade og veje, broer og kloaker, byggeforhold samt brandvæsen som de vigtigste områder
3. Sociale- og sundhedsmæssige forhold
4. Kulturelle forhold, herunder skoler, biblioteker, sport, men også byens parker
5. De kommunale værker.


==Unmack Larsen og Tjørnehøj==
==Unmack Larsen og Tjørnehøj==
812

redigeringer