3.122
redigeringer
Vestergadekvarteret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet. | Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet. | ||
I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små | I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små caféer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter. | ||
===Handelskvarteret voksede frem=== | ===Handelskvarteret voksede frem=== | ||
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]] | [[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]] | ||
Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde. | Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet, endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde. | ||
Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted. | Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe. | Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe. | ||
I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 | I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m<sup>2</sup> markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m<sup>2</sup>. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere. | ||
En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde | En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Aarhus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. | ||
De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig. | De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten, og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig. | ||
===Fattigdom og socialforsorg=== | ===Fattigdom og socialforsorg=== | ||
Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade. | Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke- og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade. | ||
Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud. | Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud. | ||
Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag. | Fattig- og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag. | ||
===Industrialiseringen og den frie handel=== | ===Industrialiseringen og den frie handel=== | ||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på. | Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på. | ||
I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de | I Vestergade lå desuden en borgerskole, dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedst stillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn. | ||
===Jazz i Vestergade=== | ===Jazz i Vestergade=== | ||
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et | I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et ottemands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dancing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker. | ||
===Krise og værtshuse=== | ===Krise og værtshuse=== | ||
| Linje 52: | Linje 52: | ||
===De kulturelle vækstlag=== | ===De kulturelle vækstlag=== | ||
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]] | [[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere, skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]] | ||
Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst. | Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst. | ||
