2.848
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
Linje 28: | Linje 28: | ||
=== Katedralskolens historie=== | === Katedralskolens historie=== | ||
Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", | Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret. | ||
Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere | Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. | ||
Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8. | Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8. | ||
De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956 | De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956-57. | ||
Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde. | Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002-2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde. | ||
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]] | [[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]] |