Anonym

Aarhus Katedralskole: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 28: Linje 28:


=== Katedralskolens historie===
=== Katedralskolens historie===
Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.  
Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.  


Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.  
Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.  


Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.  
Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.  


De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.
De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956-57.


Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.  
Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002-2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.  


[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
2.848

redigeringer