3.122
redigeringer
Socialdemokratiet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Socialdemokratiske borgmestre
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen. | * H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen. | ||
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op. | * Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op. | ||
* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med | * I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med hans cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær, og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 tilfaldt over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer ham personligt. | ||
* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”'' | * Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”'' | ||
* '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul | * '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten, indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i Aarhus Byråd. | ||
* Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men | * Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men efter valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets bystyre gennem 82 år. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]'''. | ||
*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til | *Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering. | ||
* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919. | * '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919. | ||
