3.146
redigeringer
Socialdemokratiet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Socialdemokratiske borgmestre
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
=== Socialdemokratiske borgmestre === | === Socialdemokratiske borgmestre === | ||
* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig i borgmesterstolen, da chancen bød sig. | * Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig i borgmesterstolen, da chancen bød sig. | ||
* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget | * I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]]. | ||
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen. | * H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen. | ||
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op. | * Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op. | ||
