Anonym

Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
 
[[Fil:000186603 l.jpg|350px|thumb|right|Marselisborg Gods mindede med sine mange lave bygninger mest om en lille landsby. Her er herregården fotograferet fra nordvest omkring år 1900.]]
[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
[[Fil:Kort - Marselisborg Gods 1860.jpg|350px|thumb|right|Kort over Marselisborg Gods. Kilde: Kort over Marselisborg Hovedgaard, Historiske Kort. 1860. ]]
[[Fil:Kort - Marselisborg Gods 1860.jpg|350px|thumb|right|Kort over Marselisborg Gods. Kilde: Kort over Marselisborg Hovedgaard, Historiske Kort. 1860. ]]
'''Marselisborg Gods''', '''Marselisborg Herregård''', '''Marselisborggaard''' eller blot '''Marselisborg''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet, men godsnavne med -balle kan dog ofte dateres til 1100-tallet.
'''Marselisborg Gods''', '''Marselisborg Herregård''', '''Marselisborggaard''' eller blot '''Marselisborg''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet, men godsnavne med -balle kan dog ofte dateres til 1100-tallet.
Linje 26: Linje 25:
* Læs mere om [[Marselis slægten]]
* Læs mere om [[Marselis slægten]]


===En lille landsby===
=== En lille landsby ===
Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|C.P.R. Ingerslev]] og senere sønnen [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] bolig på gården.  
Ejerne af Marselisborg var ofte barnløse, og herregården var på mange skiftende hænder det næste stykke tid. Fælles for de fleste ejere gennem hele Marselisborgs historie var, at nok var driften og gården værdifuld, men hovedbygningen var ikke standsmæssig nok til, at de ville tage bolig i den. Herregården fik aldrig en klassisk herregårdsagtig hovedbygning, men mindede med sine mange længer og sidehuse mest om en landsby. I 1770 bestod gården af syv bygninger, der alle på nær stuehuset var stråtækte. Omkring samme tid fik gården en ny hovedbygning, men stadig i mere simpel stil end man ser på de fleste herregårde. I 1833 kom gården i familien Ingerslevs eje, og modsat de fleste tidligere ejere havde først prokurator [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|C.P.R. Ingerslev]] og senere sønnen [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] bolig på gården.  
 
[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
=== Fra privat til kommunal ===
=== Fra privat til kommunal ===
[[Fil:000186603 l.jpg|350px|thumb|right|Marselisborg mindede med sine mange lave bygninger mest om en lille landsby. Her er herregården fotograferet fra nordvest omkring år 1900. ]]


[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med H.P. Ingerslev om køb af [[Marselisborg Gods]], ( se [[Købet af Marselisborg Gods]]) der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. H.P. Ingerslev, der i 1885 var blevet indenrigsminister, var ligesom mange af gårdens tidligere ejere barnløs, og han var derfor ikke afvisende over for forhandlinger med byrådet. I foråret 1896 tog en delegation fra byrådet turen til København, hvor Ingerslev opholdt sig mest, efter han var blevet minister. De fik udarbejdet en kontrakt, der ved Ingerslevs død gav byrådet forkøbsret til Marselisborg. Kontrakten blev underskrevet 18. april. 20. april døde H.P. Ingerslev. 1. maj 1896 købte [[Aarhus Købstadskommune]] Marselisborg med al dens inventar, besætning, jord og ejendomme for 1.183.750 kr. og 70 øre [http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197121] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med H.P. Ingerslev om køb af [[Marselisborg Gods]], ( se [[Købet af Marselisborg Gods]]) der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. H.P. Ingerslev, der i 1885 var blevet indenrigsminister, var ligesom mange af gårdens tidligere ejere barnløs, og han var derfor ikke afvisende over for forhandlinger med byrådet. I foråret 1896 tog en delegation fra byrådet turen til København, hvor Ingerslev opholdt sig mest, efter han var blevet minister. De fik udarbejdet en kontrakt, der ved Ingerslevs død gav byrådet forkøbsret til Marselisborg. Kontrakten blev underskrevet 18. april. 20. april døde H.P. Ingerslev. 1. maj 1896 købte [[Aarhus Købstadskommune]] Marselisborg med al dens inventar, besætning, jord og ejendomme for 1.183.750 kr. og 70 øre [http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197121] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).