9.515
redigeringer
Aarhus Købstads Markjorder: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]] | [[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]] | ||
[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg|350px|thumb|right|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]] | [[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg|350px|thumb|right|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]] | ||
'''Aarhus | '''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder kunne være brugt til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært være lokaliseret i de nord og vestlige egne. | ||
Markjorderne var betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af Marselisborg Gods og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune. | |||
Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]]. | Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]]. | ||
| Linje 7: | Linje 9: | ||
Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje. | Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje. | ||
===Udskiftningen af landbrugsjorden=== | === Udskiftningen af landbrugsjorden === | ||
Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden. | Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden. | ||
