SBV: Forskelle mellem versioner

168 bytes tilføjet ,  14. marts 2013
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 9: Linje 9:


Leopolds tid i Aarhus blev i første omgang kort. Efterhånden som nazismen bredte sig valgte han i 1938 at flytte til Norge med sin moder Martha. Men heller ikke i Norge fandt familien fred. Moderen Martha blev hentet af norske nazister og endte sine dage i Auschwitz’ gaskammer, mens Alfred Leopold selv flygtede til Sverige, hvor han slog sig ned i Mariefred lidt syd for Stockholm. På trods af sit svenske eksil fortsatte Leopold som direktør for sine danske butikker, og modtog hvert år julekort fra personalet i Alpas.  
Leopolds tid i Aarhus blev i første omgang kort. Efterhånden som nazismen bredte sig valgte han i 1938 at flytte til Norge med sin moder Martha. Men heller ikke i Norge fandt familien fred. Moderen Martha blev hentet af norske nazister og endte sine dage i Auschwitz’ gaskammer, mens Alfred Leopold selv flygtede til Sverige, hvor han slog sig ned i Mariefred lidt syd for Stockholm. På trods af sit svenske eksil fortsatte Leopold som direktør for sine danske butikker, og modtog hvert år julekort fra personalet i Alpas.  


Også Leopolds butikker i Danmark fik på grund af deres jødiske ejer en hård medfart. Gentagende gange blev de udsat for hærvæk, og heller ikke varehuset i Ryesgade gik fri for denne behandling. Konsekvensen blev at Alpas’ facade under krigen var muret til.  
Også Leopolds butikker i Danmark fik på grund af deres jødiske ejer en hård medfart. Gentagende gange blev de udsat for hærvæk, og heller ikke varehuset i Ryesgade gik fri for denne behandling. Konsekvensen blev at Alpas’ facade under krigen var muret til.  
Linje 19: Linje 20:
Aarhusianerne var dog ikke helt klar til selvbetjeningsideen, og i de næste år fungerede SBV med både selvbetjening og betjening.
Aarhusianerne var dog ikke helt klar til selvbetjeningsideen, og i de næste år fungerede SBV med både selvbetjening og betjening.


[[Fil:Alpas julekort 1940.jpg|thumb|300px|right|Under 2. verdenskrig var jøden Alfred Leopold i eksil i Sverige. Her modtog han julekort fra sit personale i Alpas.]]
I 1954 kunne Alfred Leopold introducere aarhusianerne for endnu en nyskabelse. 1. salen i Ryesgade 18 havde tidligere været hjemsted for danserestauranten Manzana, men i 1954 overtog SBV restaurantens lokaler og fordoblede dermed sit butiksareal. Til forbindelse mellem de to etager indkøbte Leopold for 85.000 kr. en tysk produceret rulletrappe – den første rulletrappe uden for København. Ved indvielsen i november 1954 var journalister og fotografer fra flere aviser mødt frem for at se det moderne vidunder, og i Århus Stiftstidende kunne man læse, at rulletrappen ”kan transportere 4000 kunder i timen – og en fotocelle tæller alle, der benytter trappen, som i øvrigt kan køre baade op og ned”.  
I 1954 kunne Alfred Leopold introducere aarhusianerne for endnu en nyskabelse. 1. salen i Ryesgade 18 havde tidligere været hjemsted for danserestauranten Manzana, men i 1954 overtog SBV restaurantens lokaler og fordoblede dermed sit butiksareal. Til forbindelse mellem de to etager indkøbte Leopold for 85.000 kr. en tysk produceret rulletrappe – den første rulletrappe uden for København. Ved indvielsen i november 1954 var journalister og fotografer fra flere aviser mødt frem for at se det moderne vidunder, og i Århus Stiftstidende kunne man læse, at rulletrappen ”kan transportere 4000 kunder i timen – og en fotocelle tæller alle, der benytter trappen, som i øvrigt kan køre baade op og ned”.