12.017
redigeringer
Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978): Forskelle mellem versioner
Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978) (vis kildekode)
Versionen fra 12. jul. 2024, 08:07
, 12. juli 2024JanneMarieBarslev flyttede siden Bernhardt Jensen (1910-1978) til Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)
m (JanneMarieBarslev flyttede siden Bernhardt Jensen (1910-1978) til Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)) |
|||
| (4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Søn af tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944). | Søn af tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944). | ||
Gift den 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Aarhus. Datter af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen ( | Gift den 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Aarhus. Datter af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen (1881-1955) og hustru Maren Kirstine Christensen (1885-1969). | ||
===Opvækst og vejen til politik=== | ===Opvækst og vejen til politik=== | ||
Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af hans liv i [[Niels Juels Gade]], derefter på [[Frederiksbjerg]] og i de sidste mange år på [[Marselisborg Allé|Marselisborg Allé 30b]]. | Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af hans liv i [[Niels Juels Gade]], derefter på [[Frederiksbjerg]] og i de sidste mange år på [[Marselisborg Allé|Marselisborg Allé 30b]]. | ||
Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N. J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – lyrikken interesserede ham | Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N.J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – også lyrikken interesserede ham. | ||
I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med [[Hans Christian Hedtoft Hansen (1903-1955)|Hans Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål. | I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med [[Hans Christian Hedtoft Hansen (1903-1955)|Hans Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål. | ||
På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse. | På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved, at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse. | ||
===Partiforeningen=== | ===Partiforeningen=== | ||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
Engang i disse år omtalte Unmack Larsen i en vennekreds Jensen som sin petroleumsdunk – ''"og så er jeg såmænd selv en benzindunk"'', tilføjede han. Man bad om en forklaring. Hans svar var: ''"Jo, det kunne være svært at sætte ild i petroleummen, men til gengæld brænder den støt og længe. Benzinen derimod fænges af den mindste gnist, men brænder hurtigt ud."'' | Engang i disse år omtalte Unmack Larsen i en vennekreds Jensen som sin petroleumsdunk – ''"og så er jeg såmænd selv en benzindunk"'', tilføjede han. Man bad om en forklaring. Hans svar var: ''"Jo, det kunne være svært at sætte ild i petroleummen, men til gengæld brænder den støt og længe. Benzinen derimod fænges af den mindste gnist, men brænder hurtigt ud."'' | ||
=== | ===Magistratsordningen=== | ||
Magistratsordningen af 1950 betød, at Bernhardt Jensen rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Nogle embedsmænd var nervøse for, at Jensen som rådmand ville være for meget med i detaljen. Man var usikker på, om det var noget, der lå i hans natur, men det var nu noget, der blev sagt om alle nye rådmænd i | Magistratsordningen af 1950 betød, at Bernhardt Jensen rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Nogle embedsmænd var nervøse for, at Jensen som rådmand ville være for meget med i detaljen. Man var usikker på, om det var noget, der lå i hans natur, men det var nu noget, der blev sagt om alle nye rådmænd i magistratsordningens begyndelse. | ||
Det var magistratens 4. afdeling, Bernhardt Jensen var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager, som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår, hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget, som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt. | Det var magistratens 4. afdeling, Bernhardt Jensen var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager, som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår, hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget, som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt. | ||
| Linje 67: | Linje 67: | ||
[[Fil:Bernhardt Jensen 1962.jpg|350px|thumb|right|Borgmester Bernhardt Jensen står i [[Aarhus Rådhus]]' tårn med udsigt over [[Vester Allé Kaserne]] og [[Mølleengen]]. Fotograf: Børge Venge, ca. 1968, Den Gamle By.]] | [[Fil:Bernhardt Jensen 1962.jpg|350px|thumb|right|Borgmester Bernhardt Jensen står i [[Aarhus Rådhus]]' tårn med udsigt over [[Vester Allé Kaserne]] og [[Mølleengen]]. Fotograf: Børge Venge, ca. 1968, Den Gamle By.]] | ||
Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen og blev | Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen og blev ofte set cykle rundt i Aarhus. | ||
Den 13. april 2010 blev der rejst en statue af Bernhardt Jensen, udført af [[Jan Balling]]. Statuen hedder ”[[Tiden, Byen og Manden]]” og forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står i bunden af [[Frederiksgade]] nær [[Immervad]] og [[Magasin]]. | Den 13. april 2010 blev der rejst en statue af Bernhardt Jensen, udført af [[Jan Balling]]. Statuen hedder ”[[Tiden, Byen og Manden]]” og forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står i bunden af [[Frederiksgade]] nær [[Immervad]] og [[Magasin]]. | ||