Bispetorvet: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Bispetorvet 000186158 l.jpg|thumb|350px|right|Bispetorvet før Aarhus Teater blev bygget, 1895.<br> Foto: Monsrud, 1895.]]

'''Bispetorvet''', beliggende mellem [[Aarhus Domkirke]], [[Kannikegade]], [[Skolegade]] og [[Skt. Clemens Torv]], er som forsamlingsplads og torv af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter Aarhus Domkirke blev fritlagt. Området hvorpå pladsen befinder sig har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.  

=== Schweizercafeen, byens mødested ===

I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr., heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbuddet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var steget kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.

Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.

Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.

I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde, som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor, og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007, hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten, de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinosaurfodspor aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.

I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få ideer til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: 1. idekonkurrence omhandlede ideer til benyttelsen af torvet. Vinderforslaget blev en ide om, at Bispetorvet skulle opleves som ”byens hjerte”. Et torv, hvor beboere og besøgende naturligt søgte hen. Et torv, der kunne bruges til sociale og kommercielle arrangementer, handelsdage samt arrangementer i forbindelse med den årlige Festuge. 2. idekonkurrence gik på den fysiske udformning af torvet under hensyntagen til ideerne fra 1. idekonkurrence. Vinderne havde tre visioner.

Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian X skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, ”Himmeltrappen”. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=183 Bispetorvet]}}