Fastelavn i Aarhus: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg|thumb|right|300px|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på [[Holme Skole]] i 1961.]]

At slå katten af tønden og fastelavn har hørt sammen i mange hundrede år. Helt op til midten af 1800-tallet var det normalt, at tønderne rent faktisk indeholdt en kat. Ja, nogle gange hele to stk. med halerne bundet sammen. Til glæde for byens børn er de lemlæstede katte i dag byttet ud med godter.  

I dag er det byens børn, der render rundt i fantasifulde kostumer, men oprindeligt var det de voksne, som klædte sig ud til fastelavn. Gennem udklædningen blev de normalt gældende samfundsskel opløst, og fastelavnen blev en kærkommen ventil i et rigidt lovstyret samfund.

En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede om julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, med creme og flødeskum blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.

[[Fil:Fastelavnssoldater, Kasted, Tilst 1961, Jørn Timm.jpg|thumb|right|350px|Fastelavnssoldater på gårdbesøg i [[Kasted]], [[Tilst]].]]

Traditionen med fastelavnssoldater er en særlig østjysk tradition, der går tilbage til starten af 1900-tallet og måske stammer helt fra midten af 1800-tallet. Fastelavnssoldaterne, der var ranginddelt efter alder med en konge, prins, bajads, fanebærer, generaler og menige, besøgte et områdes gårde, hvor de sang til gengæld for en skilling. Ved samme lejlighed indbød de gårdens børn til en fastelavnsfest med tøndeslagning, der blev afholdt for de penge det lykkedes dem at samle sammen.

[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.

Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache (1838-1920)|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:

::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''

Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.  

Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [[Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.

Mange institutioner har med tiden udviklet sine egne fastelavnsritualer. En af disse var [[Aarhus Ridehal]], der indtil 1990 lå på hjørnet mellem [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]]. Fastelavnsfestlighederne bestod udover tøndeslagning blandt andet af rideopvisning og tovtrækning.

* Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930erne (1984), side 100-101.  

* [[Århus Stiftstidende]] 18.02.1977

[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]