9.515
redigeringer
Sydhavnen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(→Kilder) |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Sydhavnskvarteret 2023 sdfi skraafotos.jpg|350px|thumb|right|Sydhavnen set fra luften. 2021. Kilde: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]] | [[Fil:Sydhavnskvarteret 2023 sdfi skraafotos.jpg|350px|thumb|right|Sydhavnen set fra luften. 2021. Kilde: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]] | ||
''' | '''Sydhavnen''' (el. Aarhus Sydhavn, Sydhavnskvarteret) er et tidligere industrielt [[Aarhus Havn|havneområde]] under omdannelse til nyt bykvarter. Sydhavnen udpegedes i [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråds]] udviklingsplan fra 2018 til områdeomdannelse med plads til kreative erhverv, kontorerhverv og socialt udsatte befolkningsgrupper. De gamle industribyggerier, havnens materialer og råhed har bidraget til at skabe en særlig identitet og stemning der til trods for nybyggerier præger områdets karakter. | ||
Sydhavnen omfatter området mellem [[Spanien]] og [[Strandvejen]] mod vest, [[Aarhus Oliefabrik]] ved [[Slipvej]] mod øst samt [[Mindet]] og [[letbanen|letbanens]] spor mod nord. Fra sin anlæggelse i 1905 havde Sydhavnen et industrielt præg med bl.a. gas-, varme- og elværk (senere kaldet [[Midtkraft]]), [[Aarhus Kalkværk|kalkværk]] og Aarhus Oliefabrik. Dette præg blev mindsket, da Midtkraft lukkede i årene 1994-97. Det gav i stedet plads til kreative erhverv såsom [[Filmby Aarhus]], kunstnerværksteder og arkitekter. Udviklingsplanen fra 2018 bygger videre på disse forandringer. | Sydhavnen omfatter området mellem [[Spanien]] og [[Strandvejen]] mod vest, [[Aarhus Oliefabrik]] ved [[Slipvej]] mod øst samt [[Mindet]] og [[letbanen|letbanens]] spor mod nord. Fra sin anlæggelse i 1905 havde Sydhavnen et industrielt præg med bl.a. gas-, varme- og elværk (senere kaldet [[Midtkraft]]), [[Aarhus Kalkværk|kalkværk]] og Aarhus Oliefabrik. Dette præg blev mindsket, da Midtkraft lukkede i årene 1994-97. Det gav i stedet plads til kreative erhverv såsom [[Filmby Aarhus]], kunstnerværksteder og arkitekter. Udviklingsplanen fra 2018 bygger videre på disse forandringer. | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
Realiseringen af sådanne planer lod dog vente på sig. Derfor kom Sydhavnen i adskillige år til at ligge som et forladt og rustikt område af havnen. På noget af området fandtes bl.a. længe en asfaltbelagt langtidsparkering for lastbiler, imens Kulbroen blev stående som et industrihistorisk skulpturelt levn malet med graffiti og med vild bevoksning langs med. | Realiseringen af sådanne planer lod dog vente på sig. Derfor kom Sydhavnen i adskillige år til at ligge som et forladt og rustikt område af havnen. På noget af området fandtes bl.a. længe en asfaltbelagt langtidsparkering for lastbiler, imens Kulbroen blev stående som et industrihistorisk skulpturelt levn malet med graffiti og med vild bevoksning langs med. | ||
=== | === Kulbroen som motor for udviklingen i Sydhavnen === | ||
I 2014 blev Kulbroen imidlertid omdrejningspunktet for kvarterets fremtid, da foreningen [[Kulbroens Venner]] blev stiftet. Foreningens ambition var at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skulle forbinde midtbyen med Sydhavnen. Inspirationen kom fra jernbanebroen High Line, der skærer sig gennem Manhattan i New York. | I 2014 blev Kulbroen imidlertid omdrejningspunktet for kvarterets fremtid, da foreningen [[Kulbroens Venner]] blev stiftet. Foreningens ambition var at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skulle forbinde midtbyen med Sydhavnen. Inspirationen kom fra jernbanebroen High Line, der skærer sig gennem Manhattan i New York. | ||
Projektet for Kulbroen blev siden 2015 omdrejningspunktet, da byrådet også vedtog at igangsætte et planarbejde, hvor Kulbroen skulle være et vartegn for Sydhavnskvarteret. Det førte til udskrivelsen af en arkitektkonkurrence i 2017, og den blev i marts 2018 vundet af arkitektgruppen Transform bestående af arkitekterne Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen. Under overskriften ”Kulkransporet” skitserede arkitekterne, hvorledes Sydhavnen fremover skulle rumme byggerier for kontorarbejdspladser, kultur og socialt udsatte grupper. | Projektet for Kulbroen blev siden 2015 omdrejningspunktet, da byrådet også vedtog at igangsætte et planarbejde, hvor Kulbroen skulle være et vartegn for Sydhavnskvarteret. Det førte til udskrivelsen af en arkitektkonkurrence i 2017, og den blev i marts 2018 vundet af arkitektgruppen Transform bestående af arkitekterne Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen. Under overskriften ”Kulkransporet” skitserede arkitekterne, hvorledes Sydhavnen fremover skulle rumme byggerier for kontorarbejdspladser, kultur og socialt udsatte grupper. | ||
På samme tid skulle Kulbroen med en gangsti på toppen være en central forbindelsesvej for fodgængere i kvarteret og via en bro over [[Spanien]] skulle den forbindes med resten af byen. I planen skitseredes også en bevaring af historiske bygninger og spor såsom Restaurant Kohalen, brostensbelægningen i [[Jægergårdsgade]] og slagteriet. | På samme tid skulle Kulbroen med en gangsti på toppen være en central forbindelsesvej for fodgængere i kvarteret og via en bro over [[Spanien]] skulle den forbindes med resten af byen. I planen skitseredes også en bevaring af historiske bygninger og spor såsom Restaurant Kohalen, brostensbelægningen i [[Jægergårdsgade]] og slagteriet. | ||
=== Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret (2018) === | |||
Byrådet vedtog i 2018 Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret med tilhørende Værdi- og Kvalitetskatalog. | |||
Vinderforslaget blev i efteråret 2018 bearbejdet og vedtaget af byrådet under titlen ”Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret”. På baggrund af Udviklingsplanen og Værdi- og Kvalitetskataloget udbød Aarhus Kommune efterfølgende betingede køberetter i området nord for Jægergårdsgade. Udbuddet var inddelt i tre udbudszoner – B, C og D – og køberetterne var betinget af, at vinderne af køberetterne, sammen med Aarhus Kommune, udarbejdede en samlet bydelsplan for området. Efter gennemførelse af udbuddet blev Team A. Enggaard A/S tildelt den betingede | |||
køberet til udbudszonerne B og C, mens Udbudszone D, som omfatter bebyggelsen syd for Kulkransporet, blev vundet af Team PFA. | |||
=== Lokalplan 1141 - Erhvervsområde i Sydhavnen nord for Jægergårdsgade === | |||
I juni 2021 vedtog Aarhus Byråd lokalplan 1141 omhandlende et større erhvervsområde i Sydhavnen nord for Jægergårdsgade. Det 37.980 m² store område måtte derefter benyttes til "cityformål, uden boliger, samt offentlige formål.". Ved lokalplanens vedtagelse rummede lokalplanområdet større arealer til parkering og nogle få ældre erhvervsbygninger med midlertidige anvendelser. Desuden lå det nedlagte kulkranspor i områdets sydlige del. | |||
Det blev besluttet, at der inden for lokalplanområdet måtte opføres i alt 126.150 m² bebyggelse, fordelt på to overordnede delområder. Delområde I udgjorde 91.150 m², mens delområde II, der var udlagt til et kommende parkeringshus i områdets østlige del, var 35.000 m² stort. Delområde I omfattede den byggeretsgivende del af lokalplanen, og rummede den kommende erhvervsbebyggelse i den vestlige del af området, herunder Kulkransporet og de tilhørende pladsdannelser, som i Bydelsplanen for Sydhavnen kaldtes Kulpladsen og Arbejderpladsen. | |||
=== Se også === | === Se også === | ||
| Linje 49: | Linje 58: | ||
* [[Kalkværksgrunden]] | * [[Kalkværksgrunden]] | ||
==Sydhavnen på AarhusArkivet == | == Sydhavnen på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search? | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122302 Sydhavnen]}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
