Vester Søgaard: Forskelle mellem versioner

Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød af visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes påny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.  

Ved udskiftningen i 1779-80 var de fleste fæstebønder under Lyngbygård Gods blevet udflyttet til jordlodder der hver især var blevet nummereret, men den manglende erfaring med udskiftning betød at to gårde var fælles om de samme mark- og englodder. Desuden var selve gårdene ikke blevet udflyttet fra landsbyen Aaby til de marker der skulle passes.  

Området, der hovedsageligt bestod af marker til agerbrug, var ejet af overkrigskommissær [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)|Thøger Lassen Althalt]] af Lyngbygaard. Godsejer Althalt mødte d. 17. okt. 1821 op på herredskontoret med en anmodning om nyudskiftning af sin egen del af Aaby Bys marker, som på dette tidspunkt indebar ejerskab over hele 16 af byens gårde. Vester Søgaard blev i 1822, som følge af den nye anmodning om udskiftning, én af syv gårde der påny blev udflyttet fra landsbyen [[Aaby]].

På et matrikelkort fra 1816 står gårdmanden Poul Sørensen som bruger af matrikel nr. 13, som må antages at være matriklen Vester Søgaard blev udflyttet til i 1822. Matrikel 17 som senere er blevet overstreget, formentlig for at blive sammenlagt med matr. 18, ligger også nær Vester Søgaards jorder. I perioden omkring udflytningen af Vester Søgaard i 1822 og godsejer Althalts død i 1826, må ejerskabet formentlig være overdraget til Poul Sørensen, da godsejer Althalts arvinger er overstreget i en sogneprotokol af 1831 som ejer af matriklen.