1.778
redigeringer
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Opførelsen af gymnasiet=== | === Opførelsen af gymnasiet=== | ||
Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Aarhus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Aarhus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i [[Aarhus Amt]] kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt A. Gravers Nielsen og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej i [[Hasle]]. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Aarhus og forstadskommunerne skulle klare resten. | Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Aarhus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Aarhus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i [[Aarhus Amt]] kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt [[A. Gravers Nielsen]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej i [[Hasle]]. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Aarhus og forstadskommunerne skulle klare resten. | ||
Med et tilskud af elever fra [[Marselisborg Gymnasium]] begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition". | Med et tilskud af elever fra [[Marselisborg Gymnasium]] begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition". | ||
Linje 21: | Linje 21: | ||
Statens Kunstfond stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, ''"Den lange Rejse"'', på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken ''"San Giorgio"'' i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i ''"Atelier de tapisserie"'' i Paris. | Statens Kunstfond stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, ''"Den lange Rejse"'', på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken ''"San Giorgio"'' i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i ''"Atelier de tapisserie"'' i Paris. | ||
Aarhus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men ''"Amtsgymnasiet i Hasle"'' så aldrig dagens lys. ''"Statsgymnasiet"'' var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og [[Marselisborg Gymnasium]] blevet en fast bestanddel af af aarhusianernes bybillede. | Aarhus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men ''"Amtsgymnasiet i Hasle"'' så aldrig dagens lys. ''"Statsgymnasiet"'' var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og [[Marselisborg Gymnasium]] blevet en fast bestanddel af af aarhusianernes bybillede. | ||
=== Se også === | === Se også === |